Tip os log ind

Fire udlændinge i grundlovsforhør

21. marts 2019, 09.15

kærshovedgård Politiet er udfordret i dag, hvor adskillige betjente er sdat af som chauffører, når der skal hentes og bringes udlændinge fra diverse arresthuse.

Baggrunden er anholdelse af hele fire udlændinge i går.

To af de anholdte, en 22-årig og en 38-årig, med adresse på udrejsecenter Kærshovedgård, blev indhentet onsdag på grund af manglende meldepligt. De blev anholdt på henholdsvis Bellahøj Station og Vejle.

En tredje beboer på udrejse centret blev anholdt onsdag ved 13-tiden, da han tog kvælertag på en 23-årig mand, der ligeledes har bopæl på Kærshovedgård.

Den 23-årige har i øvrigt haft et særdeles dramatisk døgn. Det var således også ham, der blev udsat for et overfald med en saks tirsdag aften af en beboer på Kærshovedgård, der siden blev løsladt.

Da han så vendte »hjem« til udrejsecentret blev han altså udsat for endnu et voldsomt overfald, der altså udløser et grundlovsforhør.

Den fjerde udlænding, der i går blev anholdt, var en rumæner, der også skal fremstilles med krav om varetægtsfængsling. Han var efterlyst på grund af en pæn portion berigelseskriminalitet.


Ordet er dit



Mere 112