Tip os log ind
Der samles hver tirsdag eftermiddag mange på gulvet i Sportscenter Ikast, når den står på fælles gymnastik. ?
Foto: Flemming Hansen

Seniorsport i god gænge

332 seniorer er med
24. marts 2019, 07.06

Ikast Senior Sport og Motion har holdt generalforsamling i cafeteriet i Ikast Hallen umiddelbart efter en times gymnastik.

Formanden Evald Pedersen kunne oplyse, at foreningen nu har 332 medlemmer - 248 damer og 84 mænd.

Året har som tidligere været præget af stor aktivitet. Blandt andet er omkring 200 hver tirsdag eftermiddag samlet til en timesintens gymnastik under en kyndig instruktør, og hver tirsdag formiddag er der en flok på 50 - 60 deltagere, der går en tur i Skelhøje. Mange af dem når endda hjem til gymnastikken samt volleybold, badminton og tæppe curling. Derudover bydes der andre dage på krocket, vandreture og cykel ture for ikke at nævne den årlige udflugt og julefrokost.

På generalforsamlingen fik man også ny formand, idet Evald Pedersen efter 11 år på denne post ønskede at træde tilbage . I hans sted valgte man Johannes Nielsen som ny formand. Derudover består bestyrelsen af Niels Nielsen, Birgit Knudsen, Gunner Poulsen og Jørgen Noesgaard.


Ordet er dit



Mere Ikast