Tip os log ind
  • 1/: Torvet i Ikast var pænt fyldt op med forældre og børn, som ønsker flere pædagoger i daginstitutionerne.
  • 1/: Emma Købke (t.v.) og Astrid Vaaben gik rundt med et stort banner og ville efter eget udsagn gøre en forskel. - Det er faktisk spændende at være en del af, lød det fra Emma Købke.

Forældre demonstrerede for flere hænder

Forældre fra Ikast-Brande demonstrerede for at gøre op med minimums-normeringerne på børneområdet
06. april 2019, 13.50

Ikast Torvet i Ikast var lørdag over middag fyldt godt op med mennesker. Mellem 200-300 personer var mødt op for at demonstrere i forbindelse med det landsdækkende forældreopråb, som er kommet i kølvandet på DR-dokumentaren »Hvem passer vores børn«. Flere havde medbragt bannere og skilte, mens også rigtig mange børn var mødt op med deres forældre. I minutterne inden demonstrationen begyndte ved en tale af arrangør Thora Thunbo, gik snakken lystigt på pladsen.

- Jeg er bekymret. Så enkelt kan det siges, lød det fra Marianne Svendsen. Hun genkender de hektiske situationer, som kan opstå i børnehaver og andre institutioner, når hænderne er for få, og når der er for mange børn i forhold til pædagoger.

- Det er synd for både børnene og også for de dygtige pædagoger, som ikke får mulighed for at yde den omsorg, som børnene har brug for, forklarede Marianne Svendsen.

Demonstrationen bød herefter på et par sange og lidt forfriskninger, mens forældrene i Ikast-Brande bidrog til at råbe politikerne på Christiansborg op, ligesom i rigtig mange af landets øvrige kommuner.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune