Tip os log ind
Foto: Flemming Hansen

Dement mand sad fast i moseområde: Havde ikke fundet ham uden GPS

08. april 2019, 13.10

BRANDE En dement mand var mandag omkring middag ude at gå en tur ved Kidmose Bæk. Her endte han med at sidde fast i moseområdet helt ned til bækken.

- Han kunne ikke selv komme der fra igen. Heldigvis fandt to fra hjemmeplejen ham, som kontaktede os. Vi fik manden fri, og han blev sendt med en ambulance på sygehuset, siger Jan Sørensen, der er indsatsleder hos Brand & Redning MidtVest.

Manden gik med en GPS, så hjemmeplejen hele tiden kunne følge ham. Det var også det, der gjorde, at han blev fundet.

- Jeg tror ikke, at vi havde fundet ham, hvis ikke han havde den GPS. Det er et område, hvor det er svært fremkommeligt, siger Jan Sørensen.

Manden var ikke i kritisk tilstand, men han blev kørt på sygehuset alligevel.


Ordet er dit