Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Brande i naturen

23. april 2019, 10.01

ikast-brande Det er knastørt derude, og politiet indskærper, atr man virkelig passer på.

I påskedagene var der flere gange bud efter Brand & Redning.

Den mest omfangsrige brand opstod påskedag ved godt 13-tiden, hvor der blev meldt om brand på Palsgaardvej ved Nørre Snede.

Her var der opstået ild i et engareal, og godt 1000 kvadratmeter udbrændte.

Fra brandvæsenets side glæder man sig over, at man nåede frem i rette tid, inden flammerne nåede et skovareal.

Omkring en snes mand deltog i slukningsarbejdet, der først var overstået ved 19-tiden.

Dagen forinden var den gal på Brandevej nær Ejstrupholm, hvor der også gik ild i et mindre naturområde. Det skete ved 14.30-tiden. Branden var hurtigt slukket, og politiet var på stedet for at regulere trafikken, idet kraftig røg lagde sig over kørebanen.

Der vides ikke med sikkerhed, hvad årsagen til disse brande er.

Fredag aften klokken 20 blev der slået alarm i Sverigesgade 28 i Ikast.

Her var der røg fra en af de øverste lejligheder.

Ilden var hurtigt slukket, og den skyldtes et glødende cigaretskod, der var smidt i affaldsposen.

Der skete lidt røgskade.

Påskens fjerde brand i kommunen blev opdaget mandag klokken 14.19. Her var der gået ild i en affaldsbeholder på Stadion Allé i Ikast.

Det er formentlig gløder fra en grill, der har startet branden.


Ordet er dit



Mere 112