Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Tegnebogen blev lettet

03. maj 2019, 09.17

ikast En 24-årig mand fra Viby ved Århus var torsdag aften så uheldig at træffe politiet.

Det skete på en adresse på J.P. Jakobsens Vej i Ikast kort før klokken 21.

Her fandt betjentene den unge mand i besiddelse af 11.850 kroner, hvorpå man på stedet inddrog 7350 kroner som afdrag på en større gæld hos politiet på 20.000 kroner, som den 24-årige skylder i diverse bøder.

Af døgnrapporten fremgår det ikke, hvad den unge mand har fået bøder for, ligesom det også er uklart, hvordan politipatruljen fandt frem til manden i Ikast.

Den 24-årige var alt andet end tilfreds med inddrivelsen og har protesteret over den påtvungne gældsafvikling.

Retten vil tage stilling til mandens klage i løbet af fredagen.


Ordet er dit



Mere 112