Tip os log ind
Kaj Munks mindekors på Hørbylunde Bakke.
Foto: Martin Ballund

I Kaj Munks fodspor

19. maj 2019, 06.56

ikast Der var omkring 40 deltagere, da Café 60 fra Fonnesbæk Kirke deltog i en udflugt, der som overordnet tema havde »I Kaj Munks fodspor«.

Bussen kørte først til Vedersø Præstegård, som er nyrenoveret. Anne Saarup fortalte her medrivende om Kaj Munks Liv, inden man sang »Den blå anemone. Herefter gik turen videre til Vedersø Kirke, hvor Anne Saarup berettede om digterpræstens sidste timer.

Besøget i Vedersø blev rundet af med, at deltagerne fra Café 60 lagde en buket på Kaj Munks grav.

Eftermiddagskaffen blev nydt på Vedersø Klit Hotel.

Turen hjemad gik gennem naturskønne gule rapsmarker, og bøgetræer, der var sprunget i grønt fornylig.

Café 60 mødes en gang hver anden uge, og udflugten i maj ligger fast.


Ordet er dit



Mere Ikast