Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Brød ind i fængsel

20. maj 2019, 09.52

nørre-snede Kriminelle elementer plejer at holde sig langt fra fængsler.

Søndag eftermiddag gik det dog den modsatte vej.

Her blev politiet ved 15.30-tiden underrettet om, at der var nogle unge mænd, der forsøgte at komme ind i Nørre Snede Statsfængsel.

Det lykkedes faktisk en enkelt, nemlig en 20-årig mand fra Esbjerg.

Han var sammen med fire andre fra henholdsvis Esbjerg og Grindsted.

Alle mænd blev tilbageholdt og visiteret, men ingen af dem ønskede at gøre rede for, hvorfor de ønskede adgang til fængslet, eller hvad deres ærinde var.

De blev heller ikke fundet i besiddelse af narkotiske stoffer.

Den 19-årige, der havde været inde på fængslets ejendom blev sigtet for ulovlig indtrængen på forbudt område og kan se frem til en bøde.

Ingen af de fire mænd blev anholdt.


Ordet er dit



Mere 112