Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Jaget bort og fanget

21. maj 2019, 08.46

bording To mænd blev mandag passet op af en politipatrulje og sigtet for forsøg på tyveri.

Forinden havde de to mænd på henholdsvis 23 og 31 år været på visit i et værksted på Toftegårdsvej ved Bording.

Det skete kort før klokken 17, hvor ejeren hørte noget rumsteren. Han jog herefter de to mænd bort fra stedet, og de flygtede på cykel.

Politiet kom til stede og fik et godt signalement af de to mænd på afveje, og betjentene kunne genkende dem på signalementet, da de efterfølgende stødte på to mandlige cyklister.

De to mænd, der begge har adresse på Udrejsecenter Kærshovedgård, blev sigtet for forsøg på tyveri.


Ordet er dit



Mere 112