Tip os log ind
I 2018 modtog Urban Street Zone prisen som Årets Forening.
Foto: Ikast-brande Kommune

Årets Prisuddeling for foreninger i Ikast-Brande Kommune

10. september 2019 afholdes Årets Prisuddeling i Ikast-Brande Kommune. Fristen for indstillinger er 19. august
14. juli 2019, 13.41

Ikast-Brande Når Ikast-Brande Kommune tirsdag 10. september holder Årets Prisuddeling bliver det hos Sentrum i Isenvad, Bygaden 39.

Ved prisuddelingen hædrer kommunen foreninger, ildsjæle og ungledere samt anerkender de helt særlige idrætspræstationer i kommunens mangfoldige foreningsliv.

Der uddeles følgende priser:

Årets Forening

Prisen som årets forening tildeldes en forening hjemmehørende i Ikast-Brande Kommune. De foreninger som indstilles skal høre under Kultur- og Fritidsudvalgets område og det er frit for alle borgere og foreninger i Ikast-Brande Kommune, at indstille en forening til prisen.

Årets Ildsjæl

Prisen gives til en frivillig person blandt de folkeoplysende foreninger i Ikast-Brande Kommune. Prisen er et skulderklap til en ildsjæl, som har ydet en ekstraordinært indsats.

Årets Ungleder

Prisen gives til en person under 25 år fra kommunens folkeoplysende foreninger. Personen skal have ydet en helt ekstraordinært indsats som leder i sin forening.

Idrættens Hæderspriser

Foreninger kan indstille enkeltudøvere eller hele hold til denne pris. Der tages konkret og individuel stilling til de enkelte indstillinger. Der findes ikke en vinder i denne pris, men de indstillede vil modtage en synlig anerkendelse.

Indstillings- og tilmeldingsfristen er mandag 19. august 2019. Se mere på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune