Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Sprit og narko i blodet

07. oktober 2019, 09.01

Ikast-Nørresnede I færdselsloven står det klart, at det her til lands er ganske forbudt at køre bil, hvis man har indtaget for meget spiritus eller taget narkotiske stoffer.

Alligevel anholdt politiet i weekendens løb en halv snes personer, der i Herning samt Ikast-Brande havde glemt alt om de paragraffer.

Natten til mandag blev en motorcyklist standset, da han ved 01-tiden kom kørende ad Jens Holdgaards Vej i Ikast.

Den 28-årige motorcyklist blev anholdt for at være under indflydelse af stoffer. Under ransagningen blev han desuden fundet i besiddelse af 0,87 gram hash samt et knojern, der er en overtrædelse af våbenloven.

Fredag kort før middag blev en 65-årig kvinde fra Nørre Snede anholdt for spirituskørsel.

Det skete, da hun i Bredgade i sin personbil ramlede ind i en lygtepæl. Kvinden slap uskadt fra uheldet bortset fra det nålestik, som hun fik i forbindelse med blodprøven.


Ordet er dit



Mere 112