Tip os log ind
  • 1/: Igen i år var der massevis af boder, hvor man blandt andet kunne købe børnetøj, legetøj samt mange andre ting.
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Markedet bød på et væld af aktiviteter. Børnene kunne blandt andet prøve uniformer og komme op i en brandbil.
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Hoppeborgene var også et stort trækplaster for de mange unge.
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Der var højt humør og godt vejr over Hyldgårdsmarkedets 2017-udgave.
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Skolens og institutionens store marked med alskens aktiviteter, boder og underholdning. Aske er til stede.
  • 1/: Skolens og institutionens store marked med alskens aktiviteter, boder og underholdning. Aske er til stede.

27. udgave af børnenes marked ved Hyldgårdsskolen

Hyldgårdsmarkedet gav rig mulighed for at gøre sig et røverkøb og prøve en af de mange børnevenlige aktiviteter
30. august 2017, 22.04

Ikast En askegrå røg lagde sig hurtigt hen over de mange boder, der i løbet af morgenen var blevet opstillet ved Hyldgårdsskolen.

Her havde et par grønklædte spejdere fra KFUM-spejderne Ikast fået godt gang i et bål, hvor de besøgende på dette års Hyldgårdsmarked i løbet af dagen kunne komme forbi og »poppe« popcorn over bål.


Et væld af aktiviteter

Det var ikke den eneste aktivitet, de besøgende kunne give sig i kast med til sydbyens årlige marked.

Udover de mange stande hvor mange forældre havde tømt godt ud på loftet og fundet børnetøj, legetøj, bøger og et væld af andre ting, kunne de mange fremmødte børn blandt meget andet prøve kræfter med ponyridning, blive malet i ansigtet, udforske en brandbil og hoppe løs i to hoppeborge.

Ved sidstnævnte var Henrik Merstrand, der er frivillig og kasser for Hyldgårdsmarkedet, kort efter markedet åbning i gang med at få luft i den ene hoppeborg, mens en kødrand af unger havde placeret sig afventende foran.


Ikke få det bedre

Her var der stor tilfredshed med at så mange allerede var dukket op til markedet fra starten samt det gode vejr.

- Jeg synes at stemningen hernede er god i år. Også i år. Det er jo også båret på vej af det flotte vejr, vi har i dag. Historisk set har Hyldgårdsmarkedet jo haft en overvægt af regnvejrsdage, så vi kan nærmest ikke få det bedre, end vi har det i dag, fortæller Henrik Merstrand.

Ifølge ham er det meget klart, hvem Hyldgårdsmarkedet er til for.

- Det er børnenes marked, vi voksne er her sådan set bare for at facilitere, siger han og fortsætter:

-Det der gør markedet specielt, det er, at vi holder det herinde i den lukkede enklave mellem institutionerne, hvor børnene er vant til at være. Så forældrene kan have en bod, og sætte børnene fri.


Ung mand i skudlinjen

Markedets mange børnevenlige aktiviteter var i løbet af den solskinsrige dag meget velbesøgte. Både hos ponyridningen, hvor Højris Rideklub var troppet op og tilbød rideture, ved hoppeborgene og Ikast KFUM Håndbolds stand var der lange køer og stor lyst blandt de unge for at komme til og prøve.

Ved sidstnævnte samlede der sig store skraldgrinende grupperinger i ny og næ, for her kunne man skyde til måls efter en skive, og hvis man ramte den faldt en ung herre i et bassin fyldt med vand. Det var noget, der fik de unge mennesker omkring til at bryde ud i vild jubel og latter, når det lykkedes en at ramme skiven og få den stakkels gut til at falde i vandet.

Helt vandet er Hyldgårdsmarkedet formål dog ikke. Al overskud går nemlig til et godt formål.

- Vi rammer hele skole-, fritidshjem- og børnehave-gruppen med de penge, vi giver ud. Vi er det man kalder non-profit. Alt hvad vi får ind, det sender vi tilbage igen, siger Henrik Merstrand.



Ordet er dit