Tip os log ind
  • 1/: Jesper Buhl gav en halvanden time lang intimkoncert hjemme i stuen i forbindelse med den to uger lange klassiske musikfestival KMF336 i Ikast-Brande og Herning.
    Foto: Philip Horup
  • 1/: Jesper Buhl er 54 år gammel og bor på Fyn. Han har optrådt i Ikast flere gange.
    Foto: Philip Horup
  • 1/: Britt Krogh Grønnebæk tæmmede flyglet, mens Jesper Buhl sang Mozart, Carl Nielsen og andre gode symfonier, der faldt den improviserende herre ind.
    Foto: Philip Horup

30 til barytonkoncert i hjemmet

Sanger og tidligere chef for Den Fynske Opera, Jesper Buhl, fyldte stuen ved en intimkoncert i Ikast
07. november 2018, 19.18

Ikast Jesper Buhl begynder at snakke om intimbarbering. Operasangeren kommer dog hurtigt ind på sporet igen.

Jesper Buhl står nemlig foran det store, lækre flygel fra Hornung og Møller for at give en intimkoncert og ikke en lektion i intimbarbering.

Kun tredive mennesker er mødt op for at høre hans stemme, men det er faktisk udsolgt. Koncerten foregår således fredag aften hjemme i privaten hos de lokale korlegender Hanna og Aage Christiansen i villaens kunstproppede stue på H.C. Andersensvej i Ikast. Det er en del af den klassiske musikfestival, KMF.

- Det er sjovt og skønt, men betyder også, at jeg ikke kan gemme mig og skjule mine fejl, når publikum er så tæt på, siger Jesper Buhl, hvis talent viste sig tidligt:

- Mine forældre sendte et bånd ind til Danmarks Radio med mig, da jeg var fem år, og jeg har sunget hver dag siden, siger han.


Fascinerende at lege i Ikast

Jesper Buhl har sunget foran 15.000 mennesker. Han har været chef for Den Fynske Opera i ni år. Han har sunget med de bedste symfoniorkestre i landet i tre årtier. Men han betegner det som mindst lige så fascinerende at synge foran de 30 klassisk interesserede ikastboere. Dem kan han »lege med«, for eksempel med sine pausefortællinger om brok, intimbarbering, flirteri og operajokes.

- Der er meget mere indlevelse. De store stadionkoncerter, hvor alle sidder og kigger på en storskærm af en stjerne, er for fremmedgjort. Det er selvfølgelig fedt at være en del af noget med mange mennesker, men en intimkoncert som denne er mere ægte. I begyndelsen af min karriere var jeg enormt fokuseret på at nå så mange som muligt, men nu er det mere oplevelserne, der tæller, siger Jesper Buhl.


Knust glas

Og Jesper Buhl sætter en tyk streg under, at en intimkoncert ikke har noget med hvisken at gøre. Af udseende ligner han maler Jens Jørgen Thorsen, og energien er også sammenlignelig. Buhl bragede igennem med sin baryton. Et glas bliver smadret af en koncertgænger.

- Yes, nu ved jeg det. Jeg kan knuse glas med stemmen. Det har jeg altid været i tvivl om, sagde operasangeren triumferende.


Ordet er dit



Mere Ikast