Tip os log ind
  • 1/:
  • 1/: Niårige Christian L. Pedersen sang for bandet Saftig Drue, der gav den gas med engelske sange.
  • 1/: Lysshowet og røgmaskinen var på plads og med de dygtige musikere så det yderst professionelt ud. Det sørgede musikskolen for.
    Foto: STEEN HEBSGAARD
  • 1/:
  • 1/: Niårige Christian L. Pedersen sang for bandet Saftig Drue, der gav den gas med engelske sange.
  • 1/:


400 skolebørn til rockshow

Musikskolens årlige show blev afviklet i sauna-temperaturer - det gik dog ikke ud over intensiteten
04. juni 2018, 17.09

IKAST Pludselig bliver stilheden foran Bakkehuset brudt. En lang kø af snakkende og pjattede børn snor sig hent til Bakkehusets indgang. Flere skoleklasser er mødt op og står forventningfuldt og venter på brostenene, før de kan komme ind og høre klassekammeraterne give den gas på instrumenter til Musikskolens Rockshow.

Da klokken slår 11, og de omkring 250 børn fra 3. - 6. klasse strømmer ind i Bakkehuset, er der stegende hedt i lokalerne. Fra scenen smyger der sig røg og lyserødt lys, og efter ganske kort tid går det første band på scenen. Det er »Saftig Drue«, der består af flere børn, der ikke ser ud til at være meget ældre end 10.

De lægger ud med en sang på engelsk af Shawn Mendes efterfulgt af »Waves« af Mr Probs.

- De andre var lidt generte, men jeg lod bare som om, vi var helt alene i salen, fortæller niårige Christian L. Pedersen, der er en af sangerne i Saftig Drue.


Rigtig kunstnere

Og de er da også en smule generte på scenen, men de brager igennem med de engelske sange og klarer sig fantastisk godt - og det blev ikke mindre prangende af det skiftende lysshow og røgeffekter.

- Min drøm er at stå på en scene. Jeg vil gerne være sanger, siger Christian L. Pedersen efter sin koncert og fortæller, at han også spiller guitar. Og hans helt store musikalske forbillede er det britiske boyband One Direction.

- De er altså virkelig kunstnere. Og så er de flere fyre, der synger, forklarer han.


Succesoplevelser for børn

Fire bands gik på scenen i Bakkehuset i går. Først klokken 11, hvor 150 skolekammerater mødte op og senere klokken 13, hvor 250 elever slog et smut forbi. Arrangementet var for elever fra 2. - 6. klasse, og ifølge Ikast-Brande Musikskoles leder Simon Lindegaard, var rockshowet igen i år en succes.

- Det gik bare rigtig godt. Det er fedt at se vores elever vokse og give dem den her oplevelse, at de kan vise noget frem, de er gode til. For hvis man eksempelvis er god til at spille guitar, er man måske den eneste i sin klasse der kan det, og så kan man ikke vise det, ligesom alle dem der spiller fodbold kan, fortæller han.

Musikskolens Rockshow var en forsmag for de små musikere på at performe.

Næste gang, man kan høre dem, er til Ikast Musikliv 16. juni i forbindelse med Stjernefrø.




Ordet er dit



Mere Ikast