Tip os log ind
  • 1/: Marianne Boel fra Vores Ikast har skabt 42 spøgelser med hver sit unikke ansigt.
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Marianne Boel har travlt med at gøre alle de nyindkøbte effekter klar til ophængning i Strøgcentret.?
    Foto: Laila Kempel
  • 1/: Jan Birk Knudsen glæder sig til en uhyggelig hyggelig aften, når der på fredag er Open by Night i Strøgcentret. ?
    Foto: Laila Kempel

42 spøgelser rykker ind i Strøgcentret

Vores Ikast er i fuld gang med at pynte op til den (u)hyggelige aften
30. oktober 2019, 14.45

VoresIkast Egentlig er det uhyggelig hyggeligt. Fredag aften er Strøgcentret pyntet op til fest - uhyggelig fest, når byens butikker holder Open by Night med halloween som aftenens tema.

Vores Ikast har derfor lagt sig i selen og i den grad pyntet op.

Marianne Boel, der sidder på Vores Ikasts kontor, har været yderst kreativ og fået en kæmpe rulle hvidt stof tryllet om til 42 individuelle spøgelser, som vil blive hængt op i lamperne, hvorfra de vil skræmme hele aftenen med hvert sit helt unikke ansigt.

Men der er ikke sparet på uhyggen. Hele Strøgcentret vil ose af uhyggeligheder med skeletter, græskarlamper og ditto hoveder, ulækre edderkopper og de mest utænkelige gespenster, der godt kan være helt spillevende.

- Så pas på, advarer Vores Chef Jan Knudsen.

Han glæder sig også til at byde de lokale ligahåndboldspillere velkommen til Open by Night.

De kommer ikke for at skyde bolden i mål, men for - sammen med klubbens mascot: Unni- unicorn (der er sød og rar og slet ikke uhyggelig) - at uddele fribilletter til spændende håndboldkampe i IBF Arena.

I den nordlige ende er der igen fredagsmarked med rekorddeltagelse - blandt andet en foodtruck, hvor man kan købe pandekager.

- Markedet er desuden rykket frem, så det starter senere - men varer længere, siger Jan B. Knudsen, der også gør opmærksom på de tre pop-up shops med galleri, fotoudstilling og masser af halloween- og julepynt.

- Vi vil gerne se udklædte børn og belønner de bedst udklædte, vi har arrangeret en Scary-skattejagt, og så kan man også vove sig ud i en ekstra udklædning i form af en uhyggelig ansigtsmaling, fortæller Vores chef.



Ordet er dit



Mere Ikast