Tip os log ind

62 prøveture i hybridbiler gav 10.000 til jul

05. januar 2017, 12.37

JUL Flere og flere virksomheder byder ind når julen nærmer sig.

Da det har været et fornuftigt "bil-år", ønsker STS Biler at give noget tilbage til børnene, der har brug for det. Dette har STS Biler valgt at gøre ved at donere 100 kr. for hver prøvetur i en Toyota hybrid i de fire afdelinger i Herning, Holstebro, Ikast og Lemvig. Dette har været gældende fra første søndag i advent til og med tredje søndag i advent.

Ud af dette kom 62 prøveture i hybridbilerne, hvilket resulterer i et beløb på 6.200 kr. STS Biler har valgt at runde op til 10.000 kr. for at støtte det gode formål og give endnu flere udsatte børn og familier en god jul.

Pengene er sendt videre til den landsdækkende organisation »Julehjælpen«, der i 2014 blev til foreningen: Julehjælp.dk

Sidste år hjalp julehjælpen 11.300 udsatte børn, men regner i år med at komme op på ca. 13.000. Julehjælpen støtter udsatte børn med alt lige fra julegaver, julemad og oplevelser. Julehjælpen har i snart 10 år hjulpet trængte familier, med at give børn den jul som de fortjener.


Ordet er dit