Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

95-årig bestjålet

12. juli 2019, 09.08

brande - Man bør møde al hjælpsomhed med skepsis og også selv tænke sig om, når man vil hjælpe. De er bare så fingernemme, og vores erfaring er, at det især går ud over den ældre del af vores medborgere. Hold styr på, hvor tasker og tegnebøger befinder sig.

Det er leder af sekretariatet ved Politiet i Herning, Bent Smedegaard, der kommer med den uforbeholdne advarsel efter endnu et par tricktyverier.

Det ene gik torsdag ved 15-tiden ud over en 95-årig kvinde fra Brande, der havde været inde i Kvickly for at handle.

Da hun var ved at finde hjemefter, blev hun løbet op af en yngre kvinde, der »hjalp« hende med at placere indkøbspose og taske på rollatoren.

Da den ældre kvinde kom hjem, opdagede hun, at hendes tegnebog, der lå placeret i tasken var forsvundet og med den 1500 kroner i kontanter samt personlige papirer.

Kvinden, der menes at stå bag tyveriet, betegnes som omkring 40 år og sydlandsk af udseende.


Ordet er dit