Tip os log ind
  • 1/: Anne Piechnik på sin hest Dibsi ?Privatfoto
  • 1/: De tre ryttere fra Ikast - fra venstre Emilie Mosegaard, Nadia Thinggaard, der blev placeret som nummer 4 i spring for kat.III ponyer, og Anna Piechnik, der tog både guld- og sølvmedalje med hjem ?Privatfoto

Anna Piechnik nordisk mester

Den 17-årige dressurrytter Anna Piechnik fra Ikast har deltaget i de nordiske mesterskaber i dressur i Sverige med sin hest Kirks Dibsi
05. juli 2017, 11.50

IKAST Sammen med det danske juniorlandshold var hun med til at vinde guld til Danmark foran Sverige og med Finland på bronzepladsen. Norge kom således udenfor medaljerne. I holdkonkurrencen stiller hvert land med fire ryttere, og alle rider middelsvær dressur - en klasse hver dag to dage i træk, og efter de to konkurrencedage kunne Danmark kåres som nordiske mestre.

Den efterfølgende dag rides den individuelle konkurrence, og her var Anna Piechnik stadig godt ridende og kunne tage sølvmedaljen med hjem. Anna tager således fra Sverige med både guld og sølv og glæder sig over, at have en skøn hest der igen leverer en super god indsats.

Anna Piechnik er til daglig Team Danmark elev på Ikast-Brande Gymnasium. Hun trænes af berider Allan Skov nord for Herning og har siden februar i år været en del af det danske juniorlandshold.

Ved de nordiske mesterskaber i Sverige var der udover dressurkonkurrencer også mesterskab i ridebanespringning. Her deltog to lokale ryttere, nemlig Emilie Mosegaard Christiansen som junior- og Nadia Thinggaard som ponyrytter. Emilie Mosegaard er en del af det danske juniorlandshold i springning, mens Nadia Thinggard som ponyrytter for første gang deltog i et internationalt mesterskab. Det gjorde hun rigtig godt og sluttede samlet med en 4. plads efter omspringning om bronzepladsen.


Ordet er dit