Tip os log ind
Man skal ikke forvente at komme til at hænge længere end absolut nødvendigt i arbejdsløshedskøen. Ikast-Brande sætter endnu mere fokus på at få folk i arbejde for blandt andet at spare penge foto arkiv

Arbejdsmarkeds-udvalget skal spare 15,3 millioner kroner

Ledige og kontanthjælps-modtagere skal hurtigere igang
22. juni 2017, 11.08

ARBEJDE Det er alt for dyrt for kommunen, at have sine borgere til at gå ledige på enten fagforening eller kontanthjælp.

Derfor har arbejdsmarkedsudvalget besluttet, at der skal gøres endnu mere for at få skubbet de ledige borgere ud af systemet og igang med et arbejde.

Håbet er at spare helt op til 15,3 millioner kroner.

- Vi skal have fundet et frygteligt stort beløb på vores budgetter. Det betyder, at der i fremtiden vil være et langt mere håndholdt fokus på den enkelte borger. Kontanthjælpsmodtagere skal tage selv små jobs på fire, syv

eller måske ni timer om ugen, selvom de ikke får mere ud af det end på kontanthjælpen. De skal igang og have en tilknytning til arbejdsmarkedet fremfor at sidde hjemme, siger Birthe Sørensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget.

- Det er vigtigt, at signalere, at vi har brug for alle, og jo hurtige man kommer igang desto bedre er det, understreger hun.

Er man under 40 og håber på at få tilkendt førtidspension, så er holdningen, at det stort set er umuligt at opnå.

- Vi har en god kontakt med erhvervslivet og hjælper også den anden vej, når de mangler arbejdskraft. Vi bliver nødt til at kigge på vikararbejde og også sæsonarbejde er noget vi skal arbejde med. Målet er gladere borgere og flere penge på de kommunale budgetter, siger Birthe Sørensen.

Indstillingerne fra Arbejdsmarkedsudvalget skal endelig verificeres af byrådet.


Ordet er dit