Tip os log ind
I forbindelse med Fortidsmindedag 2019 inviterer Museum Midtjylland til en spændende byvandring på søndag gennem Nørre Snede.
Foto: Pr-foto

Arkæologisk byvandring i Nørre Snede

I forbindelse med Fortidsmindedag 2019 på søndag inviterer Museum Midtjylland til en spændende byvandring gennem Nørre Snede
26. april 2019, 19.42

Nørre Snede En stor del af Nørre Snede by er udpeget som kulturarvsareal af national betydning, hvilket vil sige, at der er tale om et område, hvor der er meget stor sandsynlighed for at støde på skjulte fortidsminder.

Byen er brændpunkt for mange fund igennem forskellige perioder af forhistorien, og særlig kendt er byen for sin massive jernalderbebyggelse.

Når man ser på kortet over kendte fortidsminder, er der da heller ikke mange områder i byen, hvor man ikke er stødt på fund af en eller anden art. Det hænger selvfølgelig sammen med byens beliggenhed på den jyske højderyg, som har udgjort en vigtig færdselsåre gennem det meste af oldtiden. Dette afspejles f.eks. af de mange, store gravhøje, der findes på ruten langs Hærvejen, som havde sit forløb ind gennem Nørre Snede by, og ellers stort set følger det, vi i dag kender som Hovedvej A13.

På byvandringen ser vi på nogle af de fortidsminder, som i dag endnu er synlige i byen, for eksempel de mange store gravhøje, såvel som de fundlokaliteter, der nu ligger skjult under parcelhuskvarterer.

Mødestedet er på pladsen foran Nørre Snede Kirke, og arrangementet er gratis.


Ordet er dit



Mere Kultur