Tip os log ind
  • 1/: Henrik Kraglund (FL) fik på forunderlig vis kædet slutningen af 1. verdenskrig sammen med debatten om pleje-ordningen Buurtzorg.
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: Aftenens konstruktive forslag kom fra de konservatives Annette Mosegaard, der foreslog, at der blev etableret et forsøg med den kommunale ældrepleje, der kunne køre sideløbende med Buurtzorg-modellen.
    Foto: Henrik Ole Jensen
  • 1/: Kasper Pauli kan se positive elementer i Buurtzorg-modellen, som han gerne så overført til den kommunale ældrepleje, men han frygtede elementer, der betyder, at civilsamfundet i stigende grad overtager opgavernde.
    Foto: Henrik Ole Jensen

Armlægning mellem blå og rød stue: Fremtidens ældrepleje

Ikast-Brande Kommune bliver den første kommune i Danmark, der forsøger sig med en anderledes form for ældrepleje med den nye Buurtzorg-model
19. november 2019, 08.22

ikast-Brande Omkring 1. april søsættes et nyt og anderledes pilotprojekt indenfor ældreplejen i Ikast-Brande Kommune.

Som det første sted herhjemme skal den såkaldte Buurtzorg-model efter hollandsk forbillede prøves af i et geografisk afgrænset område, der dækker Engesvang-området. Det bliver Lokalpleje Danmark, der kommer til at stå som fritvalgs-leverandør.

Det blev afgjort i aftes på byrådsmødet.

Umiddelbart lyder forslaget tilforladeligt og måske en kende kedeligt, men det var absolut ikke tilfældet.

Debatten var lige så lang som følelsesladet, og de ideologiske faner blev svinget verbalt. Det var rød stue, der var oppe mod blå stue, og det var sidstnævnte, der trak sig sejrrigt ud af duellen på ord, der strakte sig over en klokketime og bød på i alt 26 indlæg.


Helt valgfrit

Den fungerende formand for sundheds- og omsorgsudvalget Lars Lyhne (V) indledte med at fortælle om den hollandske model, der siden 2006 har vokset sig stor og succesfuld. Den fungerer i 24 lande, og Buurtzorg har tilknyttet 14.500 medarbejdere.

- Modellen bygger på mindre teams. Det betyder, at borgeren typisk kun kommer i kontakt med en sundhedsperson og højst et par stykker, hvis vedkommende er mere plejekrævende. Det er absolut et plus ikke mindst på demens-området, påpegede Lars Lyhne, der er formand på grund af sygemeldingen fra Frank Heidemann.

-Det her er ikke et forsøg med ældre. Det kunne jeg aldrig drømme om. Jeg tror på det her, og bare det viser sig en procent bedre, så er vi nået langt. Det er også vigtigt at understrege, at det er op til den enkelte, om vedkommende vil være med. Man kan altid vælge fra, påpegede Lars Lyhne.

- Jeg er stolt over, at vi er klar til næste step. Vi skylder os selv at turde prøve en forandring, sagde partifællen Thomas Østergaard.


Tur til Holland

Buurtzorg blev præsenteret for det samlede byråd, da man tilbage i 2016 var på studietur i Holland, og man kunne slet ikke få armene ned i begejstring over modellen. Alligevel kom rapporten om den hollandske nytænkning på området til at ligge nederst i en skrivebordsskuffe, indtil det nuværende byråd fandt rapporten frem og støvede den af.

I dag er det dog blot halvdelen af byrådet, der var med på det hollandske eventyr. Bo Sand Kristensen (DF) er et af de medlemmer, der er kommet i byrådet siden.

- Jeg kan se både fordele og ulemper, men vi bør vel også leve op til det at være mental frikommune og prøve noget nyt. Der er jo på ingen måde tale om en total udlicitering af ældreplejen. Der er tale om et pilotprojekt over godt to år, som vi vil følge nøje, sagde han.

- Vi har ingen problemer med udlicitering. Vores bekymringer går i retning af, at projektet indebærer, at civilsamfundet skal løfte mere og mere. Det vil sige, at familie og netværk i øget grad skal ind og løse opgaver især om aftenen og natten. Samtidig er der mange faktorer, der ikke hersker klarhed over. Vi bliver i denne sammenhæng bedt om at tage stilling med lukkede øjne. Hvorfor prøver man ikke modellen af i kommunalt regi, spurgte Kasper Pauli (S).

Konservative Heinrich Rune udtrykte også lidt betænkelighed ved at gå videre med projektet, men hæftede sig dog ved, at pilotprojektet kun dækker et lille geografisk område.

- Hvad er problemet? Man kan jo bare melde fra, hvis man som borger eller pårørende ikke ønsker at være med i projektet, men noget må gøres. Vi har her i kommunen et af landets største sygefravær i ældresektoren, så der må ske noget nyt, påpegede Henrik Kraglund (FL).


Spørgsmål uden svar

- Jeg er irriteret over, at vi ikke satte noget i gang, da vi kom hjem fra Holland, men sagen her er ikke tilstrækkeligt belyst. Der er mange spørgsmål i de høringssvar, som vi har modtaget, der ikke har fundet svar på. Hvorfor skal vi lige være de første i Danmark med en Buurtzorg-model, og hvad vil det her koste af stillinger blandt vores dygtige personale. Kan vi opsige kontrakten med den private leverandør, hvis vi er utilfredse? spurgte Birthe Sørensen (S)

- Vi skal være nysgerrige og turde vende tingene på hovedet samt finde nye veje. Vi er ikke sat i verden for at finde besparelser, men for at prøve noget nyt af, indvendte Lotte Stoltenborg (FL), hvortil Yildiz Kibar (S) svarede, at der i det konkrete udspil er alt for mange ubesvarede spørgsmål.

- Hvad med ansvarsfordelingen? Hvad med klagevejen? Hvad sker der, hvis udbyderen går konkurs? Det er bare nogle af de uafklarede spørgsmål, fastslog hun.

- Vi var vildt begejstret, da vi kom fra Holland, og nu fortjener det altså en chance. Og husk på, at det er den enkelte borger, der bestemmer, om man vil deltage eller ej, sagde Helle Mathiesen (V).

- Hvis vi gør, som vi plejer, så kan vi ikke forvente noget nyt. Vi står med en kæmpe udfordring på dette område. Jeg er stolt over, at vi kan blive de første i Danmark, der afprøver det her og er glad for, at udbyderen gerne vil lege med os, påpegede Simon Vanggaard (DF).

- Vi kan blive ved med at stille nye spørgsmål i alle sager, men det betyder også, at man ikke kommer i gang med noget som helst, konstaterede Palle Høj (V).

- Vi skal være nytænkende, og der er potentiale i en del af idéerne. Så hvorfor tager man ikke bare det bedste fra modellen og putter den ind i kommunalt regi og så i øvrigt lader resten blive i Holland. Vi kan for min skyld sætte det i værk i morgen, foreslog Kasper Pauli (S).


Sideløbende forsøg

Henrik Kraglund (FL) undrede sig over, at man trods stor begejstring over modellen ikke tog fat på at implementere den straks.

- Man var åbenbart optændt af den hellige ild, men man har så siddet på hænderne i flere år, konstaterede han.

- Der er her tale om et overskueligt projekt, hvor vi ansætter tre sygeplejersker. Det er ikke meget ud af de vel 50, som vi har. Det vælter altså ikke verden, og jeg glæder mig til at følge projektet. Buurtzorg kan blive den største succes i den her valgperiode, spåede Henrik Engedahl (V).

Konservative Annette Mosegaard havde fulgt debatten uden at ytre sig, men nu kom hun med det, der skulle vise sig at være aftenens mest konstruktive udspil.

- Hvorfor starter vi ikke sideløbende et tilsvarende forsøg i kommunalt regi. Så kan vi jo løbende foretage sammenligninger, foreslog hun.

Blandt andre borgmester Ib Lauritsen bakkede op om den idé og rundede af.

- Vi har i denne debat bevæget os langt uden for dagsordenen, men jeg følte, at det var nødvendigt. Der er mange politiske følelser i denne sag, fastslog kommunens førstemand.

Da beslutningen kom til afstemning blev resultatet ikke overraskende, at et flertal stemte for at gå videre med tids- og procesplanen for Buurtzorg i et geografisk afgrænset område med udgangspunkt i Engesvang.

Den socialdemokratiske gruppe stemte imod.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune