Tip os log ind
Arnth Stougaard skifter til jobbet som filialdirektør for Handelsbanken i Herning 1. oktober.
Foto: Handelsbanken

Bankdirektør fra Ikast skifter til Herning

05. september 2018, 10.14

Jobskifte Handelsbanken har offentliggjort navnet på sin nye filialdirektør i afdelingen Herning City. Det bliver 51-årige Arnth Stougaard, som i dag er filialdirektør for Handelsbanken i Ikast.

Han skal overtage efter Niels Viggo Malle, der for en måned siden meddelte sin afgang efter 42 år i banken. Niels Viggo Malle har i øvrigt også en fortid som filialdirektør i Ikast, hvor han var fra 1997 til 2003.

Arnth Stougaard har stået i spidsen for Handelsbanken i Ikast siden 2007 og har haft hele sin karriere i banken. Han begyndte i 1987 som elev i Midtbank, som banken hed dengang.

Efterfølgende har han været i flere af bankens afdelinger, og han har siden 1999 været filialdirektør i Vildbjerg, Viborg og senest Ikast.

Handelsbanken vil slå jobbet som filialdirektør i Ikast op internt i banken. Arnth Stougaards jobskifte sker pr. 1. oktober.


Ordet er dit