Tip os log ind
Bedemand Martha Gadeberg fotograferet, da hun 28. maj blev udnævnt til æresmedlem af Danske Bedemænd.
Foto: Privatfoto

Bedemanden var en stor fan af livet før døden

12. juni 2019, 14.07

nekrolog Bedemand Martha Gadeberg, Ikast, er død på Gudenå Hospice i en alder af 68 år.

Gennem tre årtier har Martha Gadeberg som bedemand hjulpet midtjyske familier med at tage afsked med deres døde. Hun har selv tidligere kaldt jobbet for livgivende, og hun så med stor glæde på muligheden for at hjælpe mennesker til at kunne takke for det liv, der var levet.

Grundlovsdag, onsdag 5. juni, sov Martha Gadeberg stille ind på Gudenå Hospice omgivet af sine tre voksne børn og ægtemanden Jørgen Friis Bak efter fire tre år med kræft som følgesvend.

Martha Gadeberg var opvokset i Videbæk og student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm, før hun flyttede til Aarhus og blev færdiguddannet jurist i 1977.

Som nyuddannet blev Martha Gadeberg gift med Jens Elsnab og flyttede til Als og senere Aabenraa, hvor de over 10 år blev forældre til Hanne, Ellen og Niels. Samtidig arbejdede hun som juridisk konsulent ved Aabenraa Kommune 1977-89.

Mens Martha Gadeberg blev jurist og flyttede til Sønderjylland, overtog hendes forældre Elna og Carl M. Gadeberg en bedemandsforretning i Ikast. Den drev de sammen til hans farens død i 1988, og da hun moren to år senere blev syg, overtog Martha Gadeberg gradvist Ikast Begravelsesforretning og flyttede med mand og børn fra Aabenraals til Ikast.


En god samtalepartner

Gennem alle årene som bedemand var Martha Gadeberg optaget af, hvordan døden bliver behandlet i forskellige kulturer og tidsperioder, og hun fandt det vigtigt at være med til både at værne om og at udvikle den danske begravelseskultur, så ritualerne omkring livets afsked passer til tidens mennesker. Ved siden af jobbet tog hun blandt andet en masteruddannelse i lindrende pleje og behandling af alvorligt syge og døende. Og så havde hun fokus på at være en god samtalepartner for de mennesker, hun mødte professionelt, og som hun ofte ikke kendte i forvejen, men alligevel lynhurtigt kom i samtale om livets store spørgsmål med.

- Det er vigtigt at være en god samtalepartner. Nogle gange er man det ved at spørge om noget konkret. Andre gange er det bedre at lytte og »holde af, holde om og holde mund«. Man behøver ikke at være specialist i sorgterapi eller lignende. Man kan bare bruge sig selv som det, man er: et medmenneske, har Martha Gadeberg tidligere sagt i et interview med Herning Folkeblad.

Hun arbejdede aktivt som bedemand frem til slutningen af april og nåede netop at finde en løsning, så begravelsesforretningen er fremtidssikret, hvilket glædede hende.

I ugen inden sin død kunne Martha Gadeberg også stolt skåle i champagne på, at hun var blevet optaget som æresmedlem i brancheorganisationen Danske Bedemænd.


En østjysk fremtid

Martha Gadeberg beskrives privat som blandt andet et tænksomt, humoristisk og kulturelt interesseret menneske, som var en stor fan af livet før døden, havde åbne arme og forkærlighed for museumsbesøg, samfundsdebat, historie, haven og ikke mindst samvær med familie og venner.

Hun blev i 2005 skilt fra børnenes far og blev i 2013 gift med Jørgen Friis Bak. De to havde dog kendt hinanden siden 1974, men dannede først par i 2006. Hun blev i 2005 skilt fra børnenes far og i xxxx mødte hun Jørgen Friis Bak, som hun blev gift med i 2013. Han er specialkonsulent ved Aarhus Universitet, formand for Landsforeningen mod Sommertid, bosiddende i Beder og bragte yderligere to voksne børn og to børnebørn med sig som supplement til Martha Gadebergs egne tre børn og tre børnebørn.

I hverdagen pendlede de på skrift til hinandens boliger, men drømmen var, at de skulle bo sammen på fuld tid i det østjyske, når Martha Gadeberg på et tidspunkt fik afhændet bedemandsforretningen i Ikast.

Parret holdt allermest af hverdagenes mange nuancer og oplevelser, men også af at fejre og at rejse. De havde blandt andet planer om en tur til Krakow i slutningen af maj, som de måtte aflyse på grund af Maretha Gadebergs tiltagende sygdom. Men helt typisk for hendes livsindstilling, fandt hun den næstbedste løsning ... at de i stedet for at være triste foretog turen som en »drømmerejsen«, hvor de med hjælp fra fotos, hjemmesider og tilgængelige videoer fra nettet kunne sidde hjemme i sofaen og »rejse« turen sammen i fantasien.


Livsvilje til det sidste

Det var ikke nogen hemmelighed, at Martha Gadeberg siden 2016 var ramt af kræft. Sygdommen blev forsøgt bekæmpet med både håb, livsvilje, operationer, kemo og stråler, men i december 2018 slap behandlingsmulighederne op og tilbage var livsviljen og håbet om mere tid. Tid til ægteskabelige hverdage, samvær med givende mennesker og til at afslutte arbejdslivet i bedemandsforretningen ordentligt. Men i slutningen af april blev hun indlagt igen, fordi kræften havde bredt sig til knoglerne, og i begyndelsen af maj blev hun overflyttet til Gudenå Hospice, hvor både ægtemand, børn og børnebørn kunne være omkring hende. Så sent som søndag før sin død havde familien været samlet til en gåtur i solskin, aftensmad under åben himmel og fællessang. Mindre end tre dage senere holdt hendes hjerte op med at slå.

Martha Gadeberg efterlader sig børnene Hanne, Ellen og Niels samt tre børnebørn og ægtemanden Jørgen Friis Bak.

Bedemanden Martha Gadeberg bisættes fra Ikast Kirke fredag 14. juni.


Ordet er dit



Mere Ikast