Tip os log ind
Bo Sand Kristensen.

Bevar friskolerne

30. maj 2019, 16.17

Debat Det er en god dansk tradition, at forældre frit kan vælge mellem folkeskolen og friskoler.

Friskolerne kan være dannet af ideologiske årsager eller blot som en konsekvens af, at folkeskolen i området er blevet lukket.

Staten støtter friskolerne med 76 procent af en gennemsnitlig folkeskoleudgift - den såkaldte koblingsprocent.

Blandt andet Socialdemokratiet ønsker at koblingsprocenten skal nedsættes, da man ikke mener, at skolerne behøver så mange penge og ikke lever op til deres ansvar omkring inklusion af børn med ekstraordinære behov.

Det er min oplevelse, at friskolerne til fulde lever op til deres sociale ansvar rundt om i landet.

Friskoleforeningen frygter at op mod 100 friskoler vil lukke, hvis koblingsprocenten nedsættes fra 76 procent til 71 procent. Specielt i landområder kan dette have en stor konsekvens.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, at det frie skolevalg også skal gælde i fremtiden, og at koblingsprocenten ikke skal nedsættes.


Ordet er dit



Mere Debat