Tip os log ind
  • 1/: Motorvejen var spærret i en times tid efter uheldet.
    Foto: Kim Munksgaard
  • 1/: Kronhjorten blev dræbt ved sammenstødet med bilen.
    Foto: Kim Munksgaard

Bil påkører krondyr og bryder i brand

Ingen personer kom til skade efter natlig brand på Herning-motorvejen
13. oktober 2018, 09.22

BORDING Påkørsel af vildt på denne årstid er ikke usædvanligt. Og bilbrande finder ind i mellem sted.

Men at de to ting hænger sammen er lidt usædvanligt.

I nat ved 02.35 løber en kronhjort ud på Herningmotorvejen i østlig retning ved afkørsel Bording. Her bliver den påkørt af en personbil ført af en 22-årig mand fra Århus. Kronhjorten bliver dræbt ved sammenstødet, men samtidig bryder bilen i brand.

Brand og Redning Midtvest samt station Engesvang rykker ud klokken 02.44 og får branden slukket.

Der sker ingen personskade, men motorvejen er spærret i en times tid i forbindelse med oprydningen, oplyser vagtchef hos politiet, Henrik Nielsen.


Ordet er dit



Mere 112