Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Biltyve på flugt løbet op

05. juli 2019, 10.59

ikast Kondien var i orden hos de to betjente, der natten til fredag var på patrulje i Ikast.

Ved 00.30-tiden kørte patruljevognen forbi Aldi på Eli Christensens Vej og her spottede man en sort Toyota Corolla, som man kunne konstatere var stjålet.

Da man kørte hen mod køretøjet, sprang tre personer ud af bilen og løb i hver sin retning.

Da der kun var to betjente, kunne man naturligvis kun løbe efter to af de flygtende, der blev indhentet, mens den tredje slap bort.

De indfangne var en 19-årig mand og en 18-årig kvinde, begge fra Ikast.

De to blev afhørt på stedet og sigtet for biltyveri, og de kan vente en senere sanktion.

Poltiet har en god fornemmelse af, hvem personen er, der undslap, så vedkommende kan se frem til et besøg af politiet.


Ordet er dit



Mere 112