Tip os log ind
Christian Morgen Larsen (tv.) og Jacob Sandor Overby foran arealet, der fra maj bliver hjemsted for Bordings nye mountainbike-bane

Bording får unik mountainbike-bane

Til maj står to kilometer lang forhindringsbane klar
13. februar 2013, 13.00

Cykelfolket i Bording og omegn kan se frem til fart, spænding og udfordringer, når byens kommende mountainbike-bane ser dagens lys i maj måned.

Banen, der bliver en alsidig forhindringsbane for mountainbike-entusiaster, placeres på Ikast-Brande Kommunes grund ved Klochsvej - helt præcis på græsarealet bag Bording Rideskole, tæt ved Bording Hallen, idrætsanlægget og boldbanerne. Og kun få meter fra jernbaneskinnerne, hvor togstrækningen mellem Aarhus og Struer passerer.

- Vi har store forventninger til banen, som - så vidt vi ved - bliver den første af sin slags i Danmark, siger Christian Morgen Larsen og Jacob Sandor Overby, der er initiativtagere til den nye mountainbike-bane i Bording.

Inspireret af OL-baner

Den forestående mountainbike-bane opføres med kommunal overskudsjord, som - frem for at ende i fyldepladser - transporteres til Bording.

Selve banen bliver mellem halvanden og to kilometer lang - og blot to en halv meter bred. Inspirationen kommer fra OL, hvor mountainbikesporten har været repræsenteret i Beijing og London.

- Det bliver en meget teknisk krævende bane, hvor man konstant bliver udfordret af forhindringer, bakker og nedkørsler - og selvfølgelig af konkurrenterne. Den smalle bane betyder, at der reelt kun er plads til tre cykler, så man er sikker på høj hastighed og masser af action, forklarer Jacob Sandor Overby.

Læs mere i Ikast Avis onsdag...


Ordet er dit