Tip os log ind
I løbet af mandagen blev der lagt blomster ved Bestsellers hovedkvarter i Brande.
Foto: Vibeke Larsen

Borgmester: Hele kommunen er påvirket af terrorsag

Tragedien, som har ramt Holch Povlsen-familien, påvirker hele landet og især borgere i Ikast-Brande Kommune
23. april 2019, 10.49

Ikast-Brande Bestsellers administrerende direktør, Anders Holch Povlsen, mistede søndag tre af sine fire børn i et terrorangreb i Sri Lanka.

Mandag lå der flere blomsterbuketter foran tøjkoncernens hovedsæde i Brande, ligesom der blev lagt blomster ved familiens bopæl uden for Aarhus.

Ikast-Brande Kommunes borgmester, Ib Lauritsen (V), siger, at det er en tragedie, som »påvirker os alle«.

- Det er voldsomt tragisk familiemæssigt og en menneskelig katastrofe. Det rammer os alle, for det kunne være sket for hvem som helst. De var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Bestseller blev etableret af Troels Holch Povlsen og hustruen Merete Bech Povlsen i 1975. Siden 1983 har virksomheden været bosiddende i Brande, og siden 1987 har hovedkontoret ligget på Fredskovvej.

- Det her påvirker alle danskere, men det rammer i særdeleshed lokalt i kommunen. Anders er født og opvokset i Brande og startede sin virksomhed der. Vi har alle et forhold til Bestseller, siger Ib Lauritsen.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune