Tip os log ind
Jens-Aage Jensen ejer blandt andet Powtec A/S, er formand for Dansk Maskinhandlerforening og bruger en del af sin fritid i Den Danske Druideorden. ?Privatfoto

Branchemand fylder 60 år

07. november 2018, 19.17

fødselsdag Måske står der »travlhed« som stillingsbetegnelse på hans visitkort?

Eller også har han mindst tre af slagsen til udlevering, når han bevæger sig rundt i verden.

Navnet er Jens-Aage Jensen, og for mange i landbruget er det en kendt person og samarbejdspartner, som sælger vandingsmaskiner, kartoffeludstyr, centralsmøring til landbrug og industri i sine Gazelle-virksomheder Powtec A/S/H. Andersen A/S og LubriQ A/S med hjemsted i Bording mellem Herning og Ikast.

Med andre ord er han maskinhandler, og som sådan har han været formand for Dansk Maskinhandlerforening siden november 2004.

Jens-Aage Jensen fik 30. juni 1979 som 20-årig svendebrev som lastbilmekaniker.

Næste trin på karrierestigen var otte måneders værnepligtig i Civilforsvaret, som blev efterfulgt af nogle år som officer. Landmand skulle han nemlig ikke være, for renterne var dengang skyhøje og økonomien i landbruget elendig.

Derefter fulgte nogle år i lastbilbranchen, hvorefter han 1. november 1990 overtog Bording Maskinforretning.

Siden har Bording været hjemsted som selvstændig erhvervsdrivende i forskellige konstellationer og forhandlinger inklusiv egen import af forskellige kartoffelmaskiner og redskaber.

I dag hedder virksomheden Powtec A/S. Jens-Aage Jensen fylder 60 år 10. november.

Dagen markeres med en reception fredag 9. november hos Powtec A/S, Klochsvej 67, Bording.


Ordet er dit



Mere Bording