Tip os log ind

Bryghuset på vej til at købe Engesvang Kro

Produktionen og salget af Bøllingsø-øl går over stok, sten og forventning. Men Bøllingsø Bryghus mangler stadig at få foden under eget bord - at købe Engesvang Kro. Med gode aktionærers hjælp ser det nu ud til at lykkes
16. november 2010, 21.56

Bøllingsø Bryghus lever på lånt tid. Den nuværende ejer af de gamle krobygninger på Gl. Kongevej 24 i Engesvang har velvilligt stillet huset til rådighed i flere år, mens bryghuset har forsøgt at få det eneste bryggeri i Ikast-Brande Kommune op at stå. Den aftale udløber til marts, og ejeren ønsker ikke at fortsætte med at leje ud. Han vil sælge bygningerne.

- Vi har hele tiden kendt til den situation og arbejdet på flere forskellige løsningsmodeller, men nu ser det ud til, at vi kan lykkes med vores yndlingsmodel. Nemlig den hvor Bøllingsø Bryghus A/S selv erhverver hele bygningen. Vi mangler bare et lille nøk, siger formand for bryggeriet, Claus Thorhauge med henvisning til, at de andre muligheder for at erhverve den gamle Engesvang Kro indebærer, at en del af den skal udlejes til andet formål.- Og det kræver faktisk overraskende meget lagerplads at producere øl, og så arbejder vi også med nogle ambitiøse planer om at inddrage førstesalen over den gamle krostue til værtshuset. I dag står vi som sild i en tønde, når musikken spiller en gang om måneden. Det er derfor, vi arbejder målbevidst på at få rådighed over hele huset, siger Claus Thorhauge.

Læs mere i Ikast Avis...


Ordet er dit