Tip os log ind
Foto: Nils Lund

Budgetforhandlinger i utide

Normalt forhandler byråds-medlemmerne i Ikast-Brande Kommune budgettet på plads i september, men på et byrådsmøde, hvor forhåndsinteressen samlede sig om den politiske behandling af Bestsellers byggeplaner, kom spørgsmålet om budgetlægningen til at fylde meget
22. marts 2019, 07.47

Ikast-Brande At Ikast-Brande Kommunes økonomi i lighed med mange andre kommuners økonomi er under stadigt pres, er ikke en specielt velbevaret hemmelighed. For at fastsætte de overordnede rammer og sikre en vis økonomisk robusthed (læs: en kassebeholdning af en vis størrelse), har den kommunale administration udarbejdet et oplæg til en økonomisk politik, der indeholder 10 mål. Heriblandt en årlig effektivisering på én procent, at der arbejdes med fireårige budgetter, at kassebeholdningen som minimum skal udgøre 3.000 kroner pr. indbygger (svarende til 125 millioner kroner), at låneoptagelsen ikke overstiger gældsafviklingen, og at der ikke gives tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen.

Det fik Socialdemokratiets gruppeformand, 2. viceborgmester Frank Heidemann Sørensen, på banen:

- Vi kan ikke anbefale en bindende aftale for 4 år - der er alt for mange ukendte faktorer, påpegede socialdemokraten og foreslog en skattestigning på 0,5 procentpoint fra 2021 som alternativ til den årlige besparelse, en effektivisering på en procent i praksis svarer til.

- Vi ønsker en robust økonomi, men også muligheden for at agerer hurtigt, understregede han.

De Konservatives Annette Mosegaard understregede, at man ikke havde taget hul på budgetforhandlingerne, men anerkendte samtidig, at den økonomiske politik, der blev vedtaget, kommer til at få stor betydning for budgetforhandlingerne.

Hun så positivt på, at man så at sige fik vendt processen rundt: Som det er i dag, fremskriver man budgettet med for eksempel to procent, og når man så fjerner den ene procent igen, kommer det til at fremstå som en besparelse på en procent, selvom der reelt set er tilført en procent.

Hun slog til lyd for et etårigt forsøg for at imødekomme den utryghed, der kunne spores fra flere sider, og fik opbakning fra både Venstres Palle Høj, 1. viceborgmester Simon Vanggaard Nielsen (DF) og Fælleslistens Henrik Kraglund.


Der er sparet nok

Det stillede dog ikke Frank Heidemann tilfreds.

- Vi har sparet nok på ældreområdet og på børneområdet, argumenterede han og påpegede, at kommunen så sent som for et år siden troede, man stod overfor en økonomisk udfordring på 30 millioner kroner.

I stedet endte man med at skulle spare 80 millioner kroner.

- Hvad skulle vi så have gjort, spurgte socialdemokraten med henvisning til forslaget om at lægge budget for fire år ad gangen og fortsatte:

- Vi står gerne på mål, og vi tager gerne ansvar, men vi gør det år for år, når vi kender forudsætningerne.

- Jeg synes, det er en god ide, vi får bedre mulighed for at prioritere, fordi vi ikke har beslaglagt en større del af fællesskabets økonomi på forhånd, anførte Simon Vanggaard, der heller ikke så en skattestigning som løsningen på de økonomiske udfordringer.

Tværtimod påpegede han, at en skattestigning »vender den tunge ende nedad«, så det er dem med de laveste indkomster, der kommer til at betale mest. Dermed var han på linje med Henrik Kraglund.

- Det er for nemt at hæve skatten, sagde han og nævnte, at flere af Ikast-Brandes nabokommuner heriblandt Vejle og Herning har en lavere skatteprocent.


En regnearksdiskussion

Kasper Pauli Pedersen (S) kaldte debatten for »lidt af en regnearksdiskussion« og påpegede, at der jo også er nogen på den anden side af regnearkene.

- Kommunen er ikke en fabrik, og borgerne er ikke robotter, pointerede han.

- Virkeligheden er, at vi har en økonomi, der skal hænge sammen, sagde Palle Høj, inden Simon Vanggaard fastslog, at »det her kommer ikke til at ændre den fælles økonomi overhovedet - det kommer til at ændre udgangspunktet for de politiske prioriteringer«.

- Hvorfor skal vi spare yderligere - det er det, jeg ikke forstår, gentog Frank Heidemann med henvisning til det, man i den kommunale budgetlægning kalder overslagsårene (2020-2022).

Det fik Annette Mosegaard til at replicere:

- Vi kan ikke have den her ubalance. Hvis vi ikke har overskud, er der ikke noget at dele ud af. Vi er nødt til at have balance i driften - det er forudsætningen for at bygge skoler og børnehaver. Vi har en butik, der ikke hænger sammen.

- Den her aftale får konsekvenser, konstaterede Kasper Pauli Pedersen, inden Venstres Henrik Engedahl meldte sig i debatten:

- Jeg er ikke i gang med budgetforhandlingerne.

Inden byrådet skred til afstemning om kommunens fremtidige økonomiske politik, tog borgmester Ib Lauritsen (V) ordet for en afsluttende bemærkning:

- Vi opfinder ikke en krone ved det her, det er ren regnearksteknik, fastslog han.

Derefter blev det oprindelige forslag med den tilføjelse, at der i første omgang er tale om et etårigt forsøg, vedtaget med 17 stemmer mod de 6 socialdemokrater, som alle stemte imod.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune