Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Buler i biler

08. august 2019, 08.47

ejstrupholm Der skete ifølge politiet udelukkedende materielle skader, da to personbiler onsdag kom ud for et pludseligt møde i krydset Givevej-Rønslundevej vest for Ejstrupholm.

Uheldet skete ved godt 17.30-tiden, da en 43-årig mand fra Horsens i sin personbil kom kørende ad Rønslundevej i vestlig retning. Da han nåede frem til krydset med Givevej, fortsatte han ud over hajtænderne og kørte ind i en anden personbil, ført af en 70-årig mand fra Ikast.

Som nævnt begrænsede skaderne sig til buler i bilerne, men den 43-årige blev desuden sigtet for overtrædelse af sin vigepligt, hvilket som tommelfingerregel koster en pæn bøde samt en betinget frakendelse af kørekortet, hvilket indebærer en ny køreprøve.


Ordet er dit



Mere 112