Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Butikstyv løbet op af politihund

28. juni 2019, 08.51

ikast En 26-årig mand havde ikke det store held med sig, da han torsdag aften forsøgte han sig som butikstyv.

Manden, der har adresse på Kærshovedgård, havde ved 20.30-tiden taget turen til Løvbjerg i Ikast, og her fik han fingre i fire par bukser, mærket Adidas, til en samlet værdi af 796 kroner.

Tyveriet blev opdaget, og den 26-årige tog flugten mod nord med sine koster.

Til alt uheld for butikstyven, var der på det tidspunkt en politipatrulje i nærheden. Hunden fik færten af manden, og den løb ham ind i nærheden af jernbanen.

Han stivnede foran den rasende hund og slap således for at blive bidt, indtil hundeføreren nåede frem og anholdt ham.


Ordet er dit



Mere 112