Tip os log ind
Direktør ved OK Snacks Torben Juul Andersensammen med Erhverv, Vækst og Bosætningsudvalget. ?Privatfoto

Byrødder hos OK Snacks

Antallet af medarbejdere er fordoblet i løbet af fire år
29. december 2018, 15.19

virksomhedsbesøg Erhverv, Vækst og Bosætningsudvalget har i forbindelse med seneste udvalgsmøde været på virksomhedsbesøg hos OK Snacks i Ejstrupholm.

OK Snacks A/S er producent af flæskesvær og tilbyder samtidig et komplementært sortiment af bl.a. snacks, popcorn, peanuts og chips. Både i form af egne mærker og som private label-produktion.

Knap halvdelen af virksomhedens produkter eksporteres til 24 forskellige lande.

Virksomheden oplever vækst, og har de senere år både udvidet fabrikken i Ejstrupholm samt opkøbt en kartoffelchipsfabrik i Tårs i Nordjylland. I løbet af fire år er antallet af medarbejdere steget fra ca. 60 til godt 125 medarbejdere i dag.

- Det er vigtigt for os som udvalg at komme rundt i hele kommunen og besøge forskellige virksomheder, for både at lære vores erhvervsliv bedre at kende og for at finde ud af, om virksomhederne oplever, at få den hjælp fra kommunen, som de har behov for eller om der er ting, vi skal gøre anderledes, siger Annette Mosegaard, formand for Erhverv, Vækst og Bosætningsudvalget.

Produktionen hos OK Snacks bliver mere og mere automatiseret, hvilket kræver større og større kompetencer hos medarbejderne. Derfor sender virksomheden også løbende sine medarbejdere på kursus for at videre- og efteruddanne dem. Flere medarbejdere er ved at videreuddanne sig til industrioperatører.

- Vi har et rigtig godt samarbejde med kommunen, og er tilfredse med den dialog vi har og hjælp vi får, når vi eksempelvis skal bygge til. Vi har også et godt samarbejde med Jobcentret, hvor vi af og til får borgere ind i jobtræningsforløb, udtaler direktør Torben Juul Andersen.


Ordet er dit



Mere Ejstrupholm