Tip os log ind
Torsdag er der byvandring i Ikast.
Foto: Pr-foto

Byvandring i Ikast

Torsdag 5. september med startsted på hjørnet Kristiansgade og Tværgade er der byvandring i Ikast
04. september 2019, 10.31

Ikast I efterkrigstiden forvandledes Ikast fra en lille by på heden til en sprudlende industriby. Drivkraften var tekstilindustrien, der efter 2. Verdenskrigs afslutning sprængte alle rammer for vækst.

Byen og tekstilindustrien kom til at spille en central rolle i, at velfærdsstaten voksede frem og gjorde det muligt for områdets mange kvinder at komme ud på arbejdsmarkedet. Derved blev grunden til det moderne Ikast lagt.

Tekstilbyen Ikast voksede frem gennem knopskydninger og ligesom vand fandt den vej overalt, hvor det var muligt at komme frem. Industrien skød op i baggårde, kældre og garager. Byplanlægning og industrikvarterer var der ikke meget af. Til gengæld var der initiativ og vovemod - både blandt de, der startede fabrikker op blandt de tusinder af mennesker, der flyttede fra land til by for at starte en ny tilværelse som strikker, tilskærer eller syerske.

På dagens tur ses der nærmere på Topsi strik, der nåede at have fire forskellige adresser i byen, før den nedlagde produktionen. Turen går også forbi BHI's fabrikslokaler, der i dag er omskabt til boliger, og endelig byder direktør Bent Mikkelsen inden for på Niels Mikkelsens trikotagefabrik, hvor han vil fortælle om fabrikkens lange historie.


Ordet er dit



Mere Ikast