Tip os log ind
Jens Christian Jensen skal være en af de tre censorer ved Kunstforeningen Limfjordens censurerede udstilling her i efteråret 2019.
Foto: Privatfoto

Censor på efterårsudstilling

Jens Christian Jensen vælger kunst på Limfjordens censurerede efterårsudstilling
22. august 2019, 06.38

Ikast Kunstforeningen Limfjorden åbner igen for tilmelding til deltagelse på den censurerede efterårsudstilling.

De tre anerkendte og kompetente kunstnere Kirsten Klein fra Mors, Esben Hanefelt fra Ålborg, og Jens Christian Jensen fra Ikast er dette års censorer.

Som i de foregående år håber kunstforeningen Limfjorden, at mange kunstnere indsender værker i de otte mulige kategorier, som blandt andet omfatter maleri, tegning, keramik, foto skulptur. Det er altid meget spændende at være en flue på væggen i stuerne på den gamle proprietærgård Gimsinghoved i Struer, hvor censureringen foregår.

Censureringen løber af stablen i weekenden 21.- 22. september, og lørdag 28. september er der så fernisering. Bestyrelsen håber, at mange lokale kunstnere har lyst at indsende kunst. Udstillingen løber til 27. oktober.

- Det gode ved denne udstilling er, at man ser så meget forskelligt kunst i løbet af weekenden, og når censorer så har færdig gjort deres arbejde, er det et privilege at få lov at sammensætte de udvalgte værker til en sublim og harmonisk helhed. For vi ved jo ikke, hvilken kunst der kommer igennem nåleøjet på forhånd, siger formand Ulrikka Ikjær.

- Vi håber igen i år at kunne løfte sløret for en spændende og alsidig udstilling, siger Ulrikka Ikjær.


Ordet er dit



Mere Kultur