Tip os log ind

Cyklende drenge i Ikast påkørt med vilje

11. januar 2018, 08.52

ikast To drenge på 14 år blev onsdag ramt af en mindre personbil, da de kom cyklende ad Hagelskærvej i Ikast.

Påkørslen fandt sted klokken 17.25, og det er drengenes opfattelse, at påkørslen fandt sted med fuldt overlæg.

De har til politiet forklaret, at bilen havde det lange lys på og bevidst kørte over mod drengene, der blev kastet af cyklerne og havnede i rabatten.

Drengene slap ifølge politiet uskadte fra uheldet, men der skete skader på deres cykler.

Efter uheldet fortsatte bilen fra stedet.

Det drejer sig om en mindre grå personbil af ældre årgang.

En snes minutter efter uheldet stødte et vidne på en bil, der svarer til ovennævnte beskrivelse, på en mark i nærheden. Han rettede henvendelse til de to mænd i bilen, der talte engelsk med østeuropæisk accent. De var ret ophidsede, så vidnet valgte at fortrække.

Bilen kørte kort efter ad Frølundvej mod Herning.


Ordet er dit



Mere 112