Tip os log ind
  • 1/: Opvarmede orangerier hitter hos danskerne, erfarer Outrup Vinduer & Døre samt Arte Glasbyg, der er ekspert inden for tilbygninger, og i øjeblikket oplever en stor efterspørgsel på glastilbygninge.
    Foto: Pr-foto
  • 1/: Vi ønsker speciallavede løsninger, så tilbygningen kan tilpasses det eksisterende hus.
    Foto: Pr-foto

Danskerne forlænger sommeren med orangerier

Når det gælder tilbygninger og andre former for udendørs-bygninger, er opvarmede orangerier det nye sort hos danskerne
07. september 2019, 06.56

Hus&Have Engang var det udestuer, der stod øverst på danskernes ønskeliste, når der skulle bygges til på boligen. Men i dag er det i stigende grad orangerier, hvor store glaspartier udgør både vægge, døre og tag. Sådan lyder erfaringerne fra blandt andre Arte Glasbyg, der har leveret orangerier, udestuer, pavilloner og andre former for tilbygninger til husejere i hele landet i flere end 30 år:

- Førhen var orangerier typisk noget, som kun det mere velhavende segment havde. Men i dag efterspørger den gennemsnitlige dansker også i høj grad orangerier, som er en mere engelskpræget tilbygning, fremfor eksempelvis den typiske danske udestue eller pavillon. Og netop denne tid på året, hvor temperaturerne daler, og sommeren lakker mod enden, er efterspørgslen især stor. Det er nemlig en oplagt måde at forlænge udetimerne på, da et orangeri bryder skellet mellem ude og inde, fortæller indehaver af virksomheden Arte Glasbyg, Finn Bonde, og fortsætter:

- Men selvom det i stigende grad er orangerier, vi sælger, efterspørges andre former for tilbygning også stadig. Og her er fællesnævneren for alle, at de skal have større og mere specialproducerede glaspartier, så de dels lukker lyset ind og dels passer til resten af huset. Der bliver nemlig i høj grad lagt vægt på, at tilbygninger skal bygges sammen med huset - og ikke på huset.


Specialløsninger ønskes

Det er vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre, der igennem de seneste 15 år har stået for at specialproducere vinduer og andre glaspartier til Arte Glasbygs tilbygningsløsninger. Her kan man i høj grad nikke genkendende til efterspørgslen, da vinduesproducenten særligt de sidste par år har produceret flere løsninger til orangerier generelt set:

- For bare tre til fem år siden var orangeringer ikke i så stort fokus, som det er i dag - og især ikke specialløsninger inden for døre og vinduer til denne type bygninger. Men i dag er det en løsning, som vi ofte beskæftiger os med i vores produktion, fortæller salgschef hos Outrup Vinduer & Døre, Jan Kampman.

- Og her bliver der i stigende grad stillet krav til det, vi leverer. Eksempelvis efterspørger danskerne i dag orangerier, som er permanent opvarmet, og da bygningen er bygget op omkring vinduer og store glaspartier, er vores opgave her en helt central del af hele byggeriet. Derfor er det også vigtigt, at vi leverer løsninger med en særdeles god isoleringsevne, fortsætter han.


Opvarmet løsning

Hos Finn Bonde er oplevelsen, at det særligt er de seneste fem år, danskerne er gået over til at købe orangerier. Og til trods for, at det er traditionelt set er en uopvarmet tilbygning, anslår han, at op mod 80 procent af de boligejere, der køber orangerier hos ham i dag, prioriterer, at det skal være en opvarmet løsning, så det kan bruges året rundt.

Derfor leverer Outrup også i stigende grad vinduer med trelagsglas for at understøtte den nye tendens:

- Selvom trelagsglas er en anelse dyrere, bliver det i stigende grad tilkøbt. Det giver nemlig en oplagt mulighed for at få glæde af orangeriet hele året rundt, fastslår Jan Kampman.


Ordet er dit



Mere Fritid