Tip os log ind
  • 1/: Jean Valjean slæber sig gennem Paris' mørke kloakker i håb om at redde sin svigersøn Marius' liv MCH/Mingo Photo
  • 1/: Studenteroprøret ulmer anført af Enjolras MCH/Mingo Photo
  • 1/: Kro-ægteparret er helt forrygende og kan både spilleskuespil og synge MCH/Mingo Photo
  • 1/: Fabriksarbejderne, der opdager Fantines hemmelighed og smider hende op porten MCH/Mingo Photo

»De elendiges« stjernevrimmel

Topprofessionelt ensemble løfter jubilæums-forestilling Les Misérables til nye højder
16. september 2017, 14.13

MUSICAL De har gjort det siden 1992, hvor der var Sommer i Tyrol. De har været langt omkring og konstant imponeret og begejstret.

I årets 25 års jubilæumsforestilling Les Misérables har Kongrescentret MCH igen igen igen gjort det næsten umulige. De har fået professionelle scenekunstnere til at smelte sammen med et ensemble af glade amatører.

Det betyder, at publikum bevæger sig ud på et eventyr man aldrig ved, hvor ender.

I år balancer man næsten på Mælkevejens uanede vrimmel af lysende stjerner.

Teatersalens professionelle rammer og behagelige polstrede hynder får timer til at blive sekunder. Nøjagtigt som et stjerneskud, der i øjeblikket flænser ned gennem nattemørket og sætter spor, som en oplevelse, man ikke lige glemmer.

På premiereaftenen piskede regnen ned udenfor Kongrescentret i centrum af Herning og et øjeblik var man i tvivl om det var den ægte vare, der tordnede ned på taget - eller ren lydkulisse, der bød gæsterne indenfor.

På nøjagtig samme måde som aktørerne på scenen: Hvem var »de rigtige« skuespillere og hvem var »urigtige...«

Jeg er stadig i tvivl.


Straffefangen

Jesper Lundgaard kickstartede sin scenekunstkarriere som amatør i Kongrescentrets Sound of Music i 1994, men er nu tilbage som professionel og i hovedrollen som Jean Valjean. Først en adræt straffefange med lyn i øjnene, der langsomt gennem forestillingen tydeligt ældes for til sidst helt at falde sammen med en slæbende gang, så man får helt ondt af den gamle mand, der med Jesper Lundgaard overbevisende stil, bliver både trist og indesluttet.

Jesper Sindbjerg, Mariann Mikkelsen, Anne-Sophie Jansfort, Kristoffer Sass, og Linda Olofsson i rollerne som Javert, Fantine, Cosette, Marius og Eponine er castet perfekt ind i rollerne, som de udfylder på fornemmeste vis og også Mathias M. Justesen som frontfiguren Enjolras for de kæmpende studenter, når ud over scenekanten

Ensemblet er helt på dupperne og leverer nogle imponerende og sangstærke korsatser kombineret med blændende skuespil, hvor kromutter (Lone Rødbroe) og krofatter (Kim Brandt) er helt forrygende.

Scenografisk er der også alt mulig grund til at glæde sig til en enkelt, men effektfuld opbygning. I kloakken under Paris' gader, fornemmer man næsten lugten af rindende overskudsvand, da Jean Valjeans sparker sig igennem for at finde ly for kampene. Og barrikaderne med døde studenter hængende er særdeles effektfulde og giver stof til eftertanke.


Travl kapelmester

Gemt i orkestergraven sidder også en flok musikere, der leverer varen. Gør man sig umage og drejer hovedet i modsat retning af scenen, så vil man på en tv-skærm i teatermørket kunne se, hvordan kapelmester Steenberg lyser op, mens han svinger taktstokken for at få tingene til at gå op i den berømte enhed.

Les Misérables er alt andet end elendigt - det er uden tvivl: »Les Manifiques«


Ordet er dit