Tip os log ind
»De unge mødre« blev en overvældende succes, der i de første år havde omkring 150.000 seere per afsnit. Historierne om teenagepigerne, der baksede med moderskabet, kærligheden og livet i det hele taget viste sig at tiltrække seere fra alle samfundslag.
Foto: Kanal 4

»De unge mødre« er slet ikke så dum(t) alligevel

»De unge mødre«, runder afsnit nummer 500. Undervejs er der blevet peget fingre af de unge deltagere, men serien har mest af alt haft positiv betydning, mener manden bag
16. april 2017, 19.30

Da Camilla Framnes blev gravid som 17-årig, kendte hun ingen andre unge mødre. Mens vennekredsen fortsatte det uforpligtende ungdomsliv, forsøgte hun at forberede sig på, hvad det ville sige at skulle tage vare på et lille nyt liv i så ung en alder. Hun fulgte med på netsiden ungmor.dk, men det bedste indblik fik hun et andet sted. For Kanal 4 sendte en serie, der hed »Reportagen«, hvor journalisten Kaare Sand fulgte en gruppe unge mødre.

Tilbage i 2005 var unge mødre ikke noget, man talte om, til trods for at der kom 1500 nye til hvert år. Kaare Sand kendte heller ikke noget videre til gruppen, men efter de fire afsnit af »Reportagen« kunne både han og tv-kanalen konstatere, at seerne elskede historierne om teenagepigerne, der nu skulle være mødre. Journalisten og tv-værten blev bedt om at skrive et programforslag til en ny serie, der blev kaldt »De unge mødre«. Premieren blev lagt 21. september 2005, og selvom Kaare Sand ikke havde forestillet sig, at serien skulle ende med at blive den længst kørende af sin slags herhjemme, så fornemmede han allerede dengang, hvad det var, de unge mødre kunne.

- Jeg har beskæftiget mig meget med mennesker på kanten, og de her unge mødre havde det hele i sig. De fleste var socialt pressede, mange havde dårlige familierelationer eller andre problemer, der gjorde, at det at få et barn måske først og fremmest var en social flugt. Så der var en masse modstand i de fortællinger, og det, at der kom et barn, gav jo endnu mere modstand. For vores medvirkende skulle ikke alene vokse op som teenagere. Nu skulle de også klare at være mødre.


En omvæltning

Da Camilla Framnes kort før sin termin en dag sad med sin veninde, så de et opslag, hvor der blev efterlyst medvirkende til »De unge mødre«. De jokede lidt med, at hun da var oplagt, og grinende udfyldte de ansøgningsformularen. Det var absolut mest for sjov, men kort efter ansøgningen var sendt af sted, ringede telefonen. Tv-selskabet havde læst hendes ansøgning og syntes, hun passede godt ind. Dagen efter fik hun og kæresten besøg af et kamerahold, og med ét var Camilla Framnes ikke bare ung mor, men også med i »De unge mødre«.

- Jeg kan huske, hvor mærkeligt det var at se sig selv i fjernsynet, og jeg blev overrasket over, HVOR mange der så det, for jeg blev jo pludselig genkendt overalt, husker Camilla Framnes her mere end 10 år efter tv-debuten, som på mange måder kom til at få afgørende betydning for hendes liv.

Det vidste hun bare ikke dengang, hvor det først og fremmest handlede om at lande på sine ben som førstegangsmor og om at lære at sortere i de mange reaktioner, hun fik.

- Her stod jeg som ung kvinde og skulle ikke alene forholde mig til at være mor til en lille dreng. Jeg skulle også forholde mig til, at en masse fremmede havde mange meninger om de valg, jeg tog undervejs. Det gjorde ondt at se alt det, der blev skrevet på de sociale medier. Man lærer jo at sortere i det undervejs, men det betød faktisk, at jeg senere blev nødt til at trække stikket fra programmet i en periode, fortæller hun.


Etiske overvejelser

Det var ikke kun Camilla Framnes, der helt uforberedt oplevede, at hendes personlige op- og nedture blev diskussionsemne for vidt fremmede mennesker. »De unge mødre« blev nemlig en overvældende succes, der i de første år havde omkring 150.000 seere per afsnit. Historierne om teenagepigerne, der baksede med moderskabet, kærligheden og livet i det hele taget viste sig at tiltrække seere fra alle samfundslag - også veluddannede, voksne kvinder, der fik et fascinerende indblik i en for dem fremmed verden, sådan som et speciale fra RUC konkluderede i 2009. Men der var også forargelse og ikke mindst latterliggørelse. Citater som »Det ik' rigtigt, at Lucas ikke får sine grøntsager. Vi får da pomfritter« er blevet delt adskillige gange på internettet, og flere har gjort opmærksom på, hvad der står, hvis man forkorter seriens navn: D.U.M.

Undervejs har kritiske røster også langet ud efter tv-holdet og ikke mindst Kaare Sand, som - lød kritikken - spandt guld på at udstille unge kvinder i en sårbar situation. Men ifølge Kaare Sand har de etiske overvejelser i høj grad været til stede helt fra seriens start.

- I vores etiske retningslinjer står blandt andet, at pigerne skal vide, hvad de går ind til, deres forældre skal være orienteret, og de skal kende konsekvenserne af at være med. Vi har selvfølgelig også løbende haft overvejelser i forhold til, hvad vi skal vise. Skal vi for eksempel følge de piger, hvis børn blev tvangsfjernet? Der har min holdning altid været, at vi også skal følge dem, som står i en svær situation, for det er også en del af virkeligheden.

18. april ruller afsnit 500 over skærmen, og selvom omdrejningspunktet for så vidt stadig er det samme som ved premieren i 2005, er der alligevel sket en del. En del af deltagerne har holdt ved i lange perioder og er altså ikke længere unge piger, men voksne kvinder, og »De unge mødre« er gået fra at behandle et ubelyst og uberørt emne til at være et medieprogram, som alle kender, og mange har en holdning til.


Kernen er den samme

Tv-holdets arbejdsbetingelser har også ændret sig undervejs. Hvor kameraerne tidligere var med i mødrenes møde med det offentlige, oplever Kaare Sand i stigende grad, at adgangen til den del af deres liv er blevet begrænset.

- Og det ærgrer mig lidt, for den side vil jeg også gerne belyse, som han siger.

I starten var serien først og fremmest rå reportage, hvor man fulgte pigernes virkelighed uden filter. Men efter ønske fra Kanal 4 blev programmet i en periode med Kaare Sands ord »mere stuerent«.

- Men nu er vi heldigvis mere tilbage ved udgangspunktet med den undtagelse, at de medvirkende har ændret sig og er blevet ældre, konstaterer han og tilføjer, at det med årene er blevet sværere at finde de gode deltagere til programmet, fordi der i dag er en helt anden bevidsthed om det at komme på tv.

- Dermed er der en øget risiko for, at det bliver mere iscenesat, men vi leder jo stadig efter det ærlige og ægte og efter en historie, der er væsentlig at fortælle. Det kan være historien om en ung kvinde, der skal være mor og af den årsag ender med at vælge sin uddannelse fra. Eller historien om en ung mor, der kæmper for at få en uddannelse trods diverse udfordringer. Det kan være fortællingen om social arv eller om storbypigen, der trods fordømmelse fra netværket vælger at blive mor. Det er alle sammen historier, der er vigtige at fortælle, mener Kaare Sand.


Gjort en forskel

I dag er seertallene faldet til omkring 50.000 per afsnit, men Kaare Sand ser det mest som et udtryk for den udvikling, der er inden for flow-tv generelt, for ifølge ham har »De unge mødre« stadig sin berettigelse. Og skulle det alligevel ske, at serien bliver pillet af sendefladen, så får den måske et nyt liv på nettet - og uanset hvad har den allerede gjort en større forskel, end tv-manden forestillede sig dengang for mere end 10 år siden.

- I de år, vi har sendt »De unge mødre«, er antallet af teenagemødre for eksempel faldet markant, og jeg kan jo ikke sige med sikkerhed, om der er en sammenhæng, men jeg tror og håber, at vi med vores programmer også har stået for en form for oplysning, der er kommet helt ud til de unge piger, der ellers kunne være endt som unge mødre, siger han og peger desuden på den rejse, som de mange medvirkende piger har været på via programmet. Alle har gennem deres deltagelse haft en fast tv-tilrettelægger koblet på, der har fulgt dem gennem deres op- og nedture, og ikke mindst har det at kunne se sig selv lidt udefra haft en betydning, mener han.

- Det at være på tv har jo også en form for opdragende effekt. De ser sig selv med andre øjne og får øje på de fejl, de måske begår.


Nye erfaringer

Den betragtning er Camilla Framnes helt enig i.

- Programmet har givet mig en kampgejst i forhold til at vise, at jeg nok skulle klare den, selvom jeg gennem årene bestemt har haft mine kampe, og så har det tvunget mig til at tænke over nogle ting, når jeg så på tv, hvordan jeg klarede de forskellige udfordringer. Det har helt sikkert gjort mig stærkere, siger hun og tilføjer, at hun også har lært meget af at følge de andre piger i »De unge mødre«.

I marts kunne seerne så se en meget rørt og glad Camilla Framnes sig ja til sin Kevin. I dag lever hun et lykkeligt familieliv med sin mand, deres fælles søn, hendes to sønner fra tidligere forhold og bonusdatteren. Og det er en af grundene til, at hun igen har fået lyst til at dele sit liv med seerne.

- Jeg følte, det var det rette tidspunkt at vise, at alle mine kampe har givet pote. Jeg står et sted, jeg er stolt af at stå. Nu som mor til mit tredje barn og i en sammenbragt familie, hvor der også stadig er ting at lære. Dén fortælling er der helt sikkert også seere, der kan identificere sig med, og derfor er den væsentlig at dele.


Ordet er dit