Tip os log ind
Kirsten York Helms.

Debat: Ordentlighed og dialog koster ikke noget

25. juni 2019, 16.15

Debat To vanskelige sager var på byrådsmødet her til sidste byrådsmøde inden sommerferien 24. juni, og de var på mange måder ens i forholdt til, at vi politikere somme tider bør stoppe op og tage os tid til at føre en ordentlig dialog med de borgere, som bliver berørt af vores beslutninger og/eller besparelser.

Jeg mener, vi må gøre os umage med at vise borgerne, at vi mener det, når vi skriver, »at vi politikere finder løsninger sammen« - altså sammen med borgene.

Den gode dialog med borgerne kvalificerer ofte de svære beslutninger. Og min holdning er, at det er bedre at stoppe op end at tage forhastede beslutninger. For hvad nu, hvis vi rent faktisk lukker ørene for nogle nyetænkende og bedre løsninger fra borgerne, end dem vi som politikere har set.

Fornuftigt lederskab er også, at borgerne får indflydelse på beslutningsprocesser og ejerskab til deres lokalmiljø og dermed samarbejder med os og ikke imod os.

Lad os da gribe chancen for at få en god dialog omkring både Åhaven, Blåhøj Skole og Kernehuset, inden beslutningerne tages. Det havde jeg håbet på, at vi havde haft flertal for i byrådet her til aften.

Lad os udvikle i stedet for at afvikle. Ordentlighed koster ikke noget.


Ordet er dit



Mere Ikast-Brande kommune