Tip os log ind
Juvan Ponniah (tv.) kom løbende til Sportscenter Ikast 19.58 for at stemme. Til højre er det vennen Jananan Perrananthasivan.
Foto: Jacob Hove

Den sidste vælger kom løbende til Ikast

To minutter i lukketid kom to unge mænd løbende til Sportscenter Ikast for at stemme
05. juni 2019, 20.28

Ikast Den var 19.58, da en ung mand kom løbende ind i Sportscenter Ikast.

Han skulle nå at stemme, og der gik ikke lang tid efter, han var ankommet til hallen, før byrådsmedlem Palle Høj (V) kunne ringe med klokken og fortælle, at nu var valghandlingen slut.

Juvan Ponniah fortæller, at han ikke på noget tidspunkt var i tvivl om, hvad han skulle stemme.

- Jeg havde besluttet mig, inden jeg ankom, sagde han.

Og stemme det skulle han nå.

- Det er min pligt. Jeg er en del af samfundet, sagde han.

Med sig havde han sin kammerat Jananan Perrananthasivan, der allerede havde fået afgivet sin stemme.

- Jeg var overhovedet ikke i tvivl. Jeg har fulgt med i valgdebatterne, så jeg var godt rustet til at stemme, sagde han.

Han havde samme svar som sin kammerat til spørgsmålet om, hvorfor han stemte.

- Sådan er man en del af samfundet.

Stemmeprocenten i Ikast-Brande Kommune var 84,1 ved det netop afsluttede valg. Til sammenligning var stemmeprocenten 86,6 i 2015.


Ordet er dit



Mere Ikast