Tip os log ind
  • 1/: Der var rigtig snoreklip. Julemanden fik hjælp af tre-årige Luna Vium
  • 1/:
  • 1/: Vores Ikast-chef, Jan B. Knudsen, var selvfølgelig med
  • 1/: Projektleder Anne-Mette Sørensen holdt tale
  • 1/:
  • 1/:
  • 1/:
  • 1/: Den Totale Dekadence skabte julestemning med en lille koncert, inden de for fulde huse i Fonnesbæk Kirke søndag aften gav deres årlige adventskoncert
  • 1/:


Den store julegave - populær hos børnene

01. december 2014, 20.14

JULEN | Så er julen startet officielt i Ikasts handelsliv.

Ikke bare blev byens juletræ tændt fredag. Lørdag fik man indviet "Den Store Julegave", som er blevet til i et samarbejde mellem ProMidt Produktionsskolen og Vores Ikast.

Der var en kort tale med projektleder Anne-Mette Sørensen. ProMidt har ønsket at arbejde mere innovativt og blive mere synlig i lokalområdet - der arbejdes ud fra tre logoer " gaven, hjertet og træet". Den store julegave er et af symbolerne og blevet en byrumsinstallation.

Det er tanken, at børnene kan lege på den og være i bevægelse. Gavebåndet er derfor foret med skumgummi, så den kan bruges som rullemadras, hvis man f.eks. ønsker at slå koldbøtter. Der vil i løbet af december ske forskellige aktiviteter omkring gaven.

Og børnene har allerede taget den til sig.

For at man kunne få en fornemmelse af, hvad gaven kan bruges til, så var der inviteret et børnehold fra Ikast Gymnastikforening til at give en lille opvisning. 16 børn deltog under kyndig ledelse af Lilian og Tommy Rygaard Jensen. Fin opvisning, hvor også forældrene blev inddraget.

Om søndagen sørgede elever fra ProMidt for, at alle der ønskede det, kunne få lavet nogle flotte julepyntede negle.

Koret "Den Totale Dekadence" gav en flot koncert.

Næste weekend er der igen aktivitet ved gaven med juleværksted lørdag den 6. december - hvor man kan lave anderledes julepynt, og der vil også være julemusik ved elever og lærere fra ProMidt. Der kan læses mere om programmet på hjemmesiden www.voresikast..dk









Ordet er dit