Tip os log ind
Mikkel Østergaard har mange gode råd til have- og skoventusiaster.
Foto: Privatfoto

Der findes faktisk nemme løsninger

01. oktober 2019, 06.01

Ejstrupholm Man kan sagtens finde glæde ved at opholde sig i haven, men glæden har en tendens til at falme lidt, når haven kalder på vedligeholdelse og pleje.

Hos Østergaard's Skov & Have i Ejstrupholm mærker man den stigende interesse for at lette arbejdet - også i haven.

- Vi har stor succes med salget af robotplæneklippere, fordi det frigiver tid hos haveejere, siger indehaver Mikkel Østergaard.

- Men det er ikke udelukkende tiden, der er en faktor, når beslutningen om en græsædende robot skal tages, siger han.

- Det er også trygheden i, at vi kan tilbyde professionel kortlægning af haven og nedlægning af kabel samt en tryghedssikring på selve plæneklipperen, der udvider den normale garanti fra to til i alt fire år.


Ny butik

Sæsonen for græsslåning fortsætter som regel til slut oktober, hvor græsset får lov til at hvile frem til foråret - men også robotplæneklipperen har brug for at komme i vinterhi.

Derfor tilbyder man hos Østergaard's Skov & Have også et ophold på »robothotellet«, og ligesom med hotelophold for os mennesker kan opholdet gradueres efter behov fra luksus til budget.

Det har i øvrigt været et spændende år for Østergaard's Skov & Have.

I maj åbnede firmaet en særskilt butik og udstilling med alt, hvad hjertet kan begærer inden for have- og skovmaskiner og tilbehør.

- Det er fantastisk at få lov til at rådgive kunder i køb af maskineri til have og skov og samtidig vide, at man kan gøre livet lidt nemmere for dem, siger Mikkel Østergaard.


Ordet er dit



Mere Erhverv