Tip os log ind
Billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen, der i øjeblikket arbejder på et større gavlmaleri i Brande, er en af tre censorer på INSIDE 2018.
Foto: Presse

Dobbelt censurering

Åbent for publikum når der censureres til efterårets to særudstillinger i Kunstpakhuset.
18. september 2018, 07.17

IKAST Fristen for tilmelding og deltagelse i Kunstpakhusets to censurerede efterårsudstillinger er udløbet. De åbne censureringer afvikles den kommende weekend.

- Interessen for at deltage i censureringen har været god, fortæller kunstnerisk leder, Bente Jensen. Der er tilmeldt så mange værker at det næppe bliver et problem at få fyldt udstillingsrummene godt op.


Stærke dommerpaneler

- Vi synes, det er lykkedes at finde to stærke dommerpaneler, fortsætter hun. Til »Inside 2018« skal billedkunstner Lisbeth Eugenie Christensen, billedkunstner Martin Askholm og gallerist Jacob Bjørn bedømme og udvælge værker til udstilling. Der er tilmeldt over 230 værker, - alt fra maleri, skulptur, fotografi og grafik - af 52 deltagere til censureringen.

Til at udvælge værker til den censurerede fotoudstilling »Til Kanten« er valgt de tre fotografer Jan Grarup, Claes Peuckert og Ragne Sigmond. Deres billedsyn, baggrund og tilgang til fotografiet dækker et bredt spekter indenfor fotografi. Vi forventer at deres forskellige tilgange til fotomediet vil give en god bredde i udvælgelsen af værker, forklarer Bente Jensen. Til fotocensureringen har 31 fotografer indleveret værker til bedømmelse.


Dobbelt udstilling

De to censurerede udstillinger vises i perioden 29. september - 28. oktober. Når udstillingerne åbner lørdag 29. september præmieres efter censorernes valg flere af de deltagende kunstnere.

Udstillingerne vil give publikum rig mulighed for et se en række forskellige kunstformer: maleri, tegning, grafik, fotografi, mixed media, skulptur og installation.


Ordet er dit



Mere Ikast