Tip os log ind
  • 1/: Børn og voksne morede sig i kampen for at få dragerne i vejret.
    Foto: Steen Hebsgaard
  • 1/: Toppen af kælkebakken på Præstevænget var et godt udgangspunkt for at fange vinden.
    Foto: Steen Hebsgaard
  • 1/: Forberedelser til drageflyvning.


Drager og integration i blæsevejr

Røde Kors' integrations-netværk samlede voksne og børn til en sjov eftermiddag
30. oktober 2018, 09.07

IKAST Blandt de lokale flygtningefamilier findes nogen, som kommer fra drageflyvningens hjemland, Afghanistan.

Og det inspirerede fornylig Røde Kors' integrationsnetværk til at arrangere en drageflyvningsdag for lokale flygtninge-familier.

Både voksne og ikke mindst børn mødte op i stor stil på Præstevænget, hvor den store kælkebakke var et godt udgangspunkt for at få drager i luften i oktober-vinden.

Integrationsnetværket havde allieret sig med de lokale afghanske familier, der har levet med drageflyvningen som nationalsport, og havde både brygget kaffe og bagt kage i dagens anledning.

Og så blev der ellers kæmpet med at få drager i vejret, grinet og snakket mellem de mange flygtninge-familier, som havde taget imod tilbuddet.

Drageflyvnings-dagen var en opfølgning på en succesfuld weekendtur ved Vesterhavet tidligere på året, hvor man også forsøgte sig med drager, men for en gangs skyld blev ramt af vindstille vejr ved Vestkysten.



Ordet er dit



Mere Ikast