Tip os log ind
  • 1/: Natlige droneoverflyvninger hjælper Energi Ikast til at mindske vandtab og dermed opnå en mere miljøvenlig drift. ?Pr-
    Foto: Drone Systems
  • 1/: Dronerne registrerer varmeudstråling fra jorden med infrarøde termografiske kameraer. ?Pr-
    Foto: Drone Systems

Droner på nattehimlen leder efter huller i vandrør

Varmefølsomme kameraer på droner hjælper til af finde huller i vandrør og dermed mindske vandspild
15. februar 2019, 08.42

Ikast I løbet af februar kan man over Ikast opleve en svag brummen og lysglimt på himlen i aften og nattetimerne.

Der er imidlertid ingen grund til bekymring - det er blot Energi Ikast, der tager droner i brug for at afsøge lækager i fjernvarmenettet.

Da opgaven er meget vejrfølsom, kan der ikke meldes specifikke dage ud for overflyvningerne, men projektet bliver udført imellem 4. og 28. februar.


Der tages ikke billeder

Dronerne flyver i cirka 100 meters højde fra mørkets frembrud og frem til den efterfølgende morgen ved 7.30-tiden. Der er tale om måling af varmeudstråling fra jorden, og dermed bliver der ikke taget nogen billeder fra dronerne.

- Man vil lokalt kunne høre den svage brummen fra dronerne, når de laver overflyvninger og beboerne i Ikast vil også kunne se lysglimtene fra dronerne om natten. Vi håber selvfølgelig på at kunne finde eventuelle lækager på vores ledninger, så vi får mulighed for at udbedre og renovere ledningsnettet. Vi arbejder hele tiden på at gøre vores ledningsnet bedre og reducere vandtab og det her er et rigtigt godt redskab i den sammenhæng, forklarer distributionsleder Jakob Stenholt fra Energi Ikast.


Effektiv og billig

Energi Ikast har i mange år arbejdet på at blive mere miljøvenlige og mindske vandspildet.

Droneoverflyvninger er blot en ny og meget effektiv metode i det omfangsrige arbejde med af søge efter lækager.

Tidligere skulle man bruge håndholdt termografikamera, og dermed brugte man langt flere arbejdstimer på at afdække samme område som dronerne nu afdækker i løbet af kort tid.


Ordet er dit



Mere Ikast