Tip os log ind
  • 1/: En ny både-bro er kommet op at stå for enden af Ellevej ved fælles hjælp.
    Foto: Flemming Hansen
  • 1/: Kai Pape - assisteret af Joan Højlund - sørgede for den officielle del af indvielsen.
  • 1/: Badebroen - set ovenfra.
  • 1/: En del af de fremmødte sørgede for at forevige det store øjeblik.
  • 1/: Sommer-tådypning

Engesvang har fået ny både-bro ved Ellevej

12. juli 2018, 14.11

ENGESVANG Lørdag eftermiddag samledes en flok mennesker for enden af Ellevej ved Bølling Sø i Engesvang for at indvie den nye både-bro, der er kommet op at stå ved hjælp af frivillig arbejdskraft.

Broen erstatter den gamle både-bro, der var så nedslidt, at Naturstyrelsen var klar til at pille den ned. Men så rykkede Engesvang Lokalråd i offensiven.

- Vi kontaktede Naturstyrelsen, men de forklarede, at de ikke havde mandskab til at lave en ny. Vi spurgte så, om de ville give materialerne, hvis vi selv kunne finde nogen, der kunne bygge broen, fortæller formanden for lokalrådet i Engesvang, Joan Højlund.


Med på ideen

Naturstyrelsen havde materialerne og var med på ideen.

- Vi bad om hjælp på Facebook og en masse frivillige meldte sig. Jeg synes, det er meget prisværdigt med så stor en opbakning, fortæller Joan Højlund.

Ved fælles hjælp blev der skaffet maskiner og folk, der kunne bygge en helt ny bro. Der blev også skaffet sand, så man kunne komme nogenlunde tørskoet til og fra broen.


10-15 mennesker i gang

10-15 mennesker var i gang og rent faktisk kom broen op allerede sidste år. Men den var ikke færdig. Og det er den stadig ikke helt. Der arbejdes på at lave et gelænder.

Der har også været forbedringer undervejs.

En kvinde syntes, det kunne være rart med en bænk, så man kunne sidde og nyde udsigten.

Hun gik hjem og snakkede med sin mand, og han mente godt, at han kunne lave en bænk. Så det er der også kommet.

Joan Højlund fortæller, at mange bruger broen. Den kan bruges som både-bro, men der er også nogen, der fisker og bader fra stedet.



Ordet er dit



Mere Forside