Tip os log ind
Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Ikast-Brande starter netværk for forældre.
Foto: Privatfoto

Er du blevet alene med hjemmeboende børn?

26. oktober 2019, 06.25

Bording Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Ikast-Brande starter nu netværk for efterlevende forældre, som har mistet en partner til kræft, og hvor der er hjemmeboende børn. Netværket startes på initiativ af Ann Marie Rathcke Poschwatta, som har mistet sin mand og har to piger.

- Da jeg mistede min mand for mere end syv år siden, fik mine piger hjælp af Kræftens Bekæmpelse i en sorggruppe. Medens pigerne var i gruppe, sad jeg og de andre forældre og snakkede sammen om, hvad vi havde været ude for, og hvem vi havde mistet. Vi snakkede om mange problematikker med børnene, og de mere praktiske ting i hjemmet snakkede vi også om. Det var bare så rart, at der var flere ligesom jeg, der også havde problemer med de små ting i hverdagen, og de heller ikke var perfekte. Vi havde alle så meget fokus på børnene, at jeg først senere fandt ud af, at det jo faktisk havde været min sorggruppe, blot uden navn, og uden at jeg vidste, om de kørte deres børn næste gang. Det var en kæmpe hjælp. Desværre stoppede det samtidig med, at børnene selv valgte at stoppe i gruppen.

Ann Marie har tidligere forsøgt at finde en lignende gruppe for yngre efterlevende, men uden held på daværende tidspunkt. På baggrund af dette opstarter hun nu en gruppe, som skal bruges som et frirum for andre i samme situation. Formålet er, at børn og forældre kan finde et frirum, hvor der er plads til uformelt samvær i en gruppe, hvor det ikke er tabu at tale om det, man har mistet og at se en genkendelighed hos andre.

Netværksgruppen mødes på Ruskjærholm som ejes af Kræftens Bekæmpelse. Første gang netværket mødes er 2. november.


Ordet er dit



Mere Bording