Tip os log ind

Er PALS nu også så fremragende en idé?

DEBATINDLÆG Jesper Løhde fra Engesvang kalder sig selv for "en PALS-skeptisk forældre". I dette debatindlæg sætter han spørgsmålstegn ved det meget omtalte pædagogiske værktøj 
29. april 2010, 12.51

Ikast Avis har gennem en længere periode, bragt en del artikler omkring PALS, set fra forskellige vinkler. Det jeg oplever, som er fælles for alle artiklerne er, at de forholder sig ukritiske til PALS.

Jeg syntes jo, det er fantastisk, hvis vi har fundet et pædagogisk værktøj, som er så vidunderligt, som det jeg kan læse om, i omtalte artikler.

Nysgerrig som jeg er, besluttede jeg mig for at undersøge PALS lidt dybere. 

Til min store overraskelse har det været en vanskelig opgave, at finde noget materiale om PALS, som ikke bare lovpriser det, uden at komme med andet, end en overfladisk beskrivelse af PALS.

Det jeg havde håbet at finde, er en grundig undersøgelse af PALS, som har et bredt fundament. Desværre er det ikke lykkedes. Min logik siger mig dog, at når så mange skoler, institutioner og forældre bliver så begejstrede, som jeg kan læse om i avisen, så MÅ der ligge noget af værdi til grund for det.

Mit håb er nu, at en PALS sagkyndig som læser dette, vil henvise mig til den undersøgelse, som jeg efterlyser. På forhånd tak for hjælpen.

Grunden til jeg bliver så ivrig efter at læse den undersøgelse er, at jeg umiddelbart ikke bliver begejstret når jeg læser om PALS. For mig at se, så bruges PALS til at regulere børnenes adfærd, ved at belønne dem for den adfærd, de voksne syntes, de skal have. Det er ikke noget nyt fænomen, tidligere har man brugt klistermærker, papirklip, glansbilleder og lign. til at belønne børn for ”den rigtige” adfærd. Indenfor PALS bruges forskellige former for kort. Det vil sige nye billeder, men systemet forbliver det samme.

Et af de spørgsmål som bliver ved med at vende tilbage i mine tanker er, vil en given forældre, lærer eller pædagog, ikke have en tendens til at belønne den adfærd, som giver den voksne mindst mulig bøvl? Resultatet vil i så fald være, at børnene belønnes for ikke at være til besvær, og det er vel næppe noget, vi kan bryste os af i moderne pædagogik?

Det er for mig et grundlæggende menneske syn, at det er fint at være præcist som du er.

Skulle et givet barn (eller voksen) så blive udfordret af problemer, så finder jeg det gunstigt at finde resurser hos den enkelte, og derfra støtte personen i at vokse.

Jeg oplever ikke at PALS har den rummelighed. Det er dog mit håb, at jeg tager fejl, og ser frem til at læse den grundige undersøgelse, som fortæller det anderledes.

Hvad er konsekvensen af at fortælle børn hvad der er rigtigt? Frem for at lære børn at mærke hvad der er rigtigt for dem. Det syntes jeg vi ved alt for lidt om, inden vi lader en kæmpe PALS-bølge oversvømme kommunens skoler og institutioner.


Ordet er dit